Vejle: Bare rolig - der kommer mere klam mad. Men som tilfældet var med coronavirus som hovedperson i Asterix-tegneserien for fjorten dage siden må maden med jævne mellemrum vige for højere prioriteter.
Denne gang er det en tråd på det sociale netværk, Twitter, der kræver omtale.
Forleden skrev Jacob Ege Hinchely følgende på sin profil:
Ved I hvordan man ved at folk, der opfandt pizzaen, ikke tog opgaven seriøst? - Fordi jeg først nu har fundet et sted, hvor man får trøffelmayo med til skorperne. Alle andre pizzarier betragter jeg fremover som dybt useriøse. Useriøs pizza. Fat det.
Så langt så godt - en helt fredelig post som de fleste nok vil trække på skuldrene af. Men ikke en Ulrik Nielsen. Han skriver:
Hvad fanden i skide københavnere. Hvad med Vejle?
Hvilke udløser dette svar fra Jacob Ege Hinchely:
Hvad fanden med skide Vejle, Ulrik?
Simonsen og Dandy
Og så kører det med skiftevis Ulrik og Jacob:
Tja. Hvis vi taler om fodbold: Traditionsklub, masser af danske mesterskaber, lang række af legender, Simonsen bare for at nævne en osv, osv, Ellers noget - Vejle fjord for eksempel?
Jacob: Det lyder fandme skønt med skide Vejle, Ulrik!
Ulrik: Få ord og du er overbevist. Dandy, der kvikker bestandig.
Jacob: Ulrik, jeg aner ikke hvad du fabler om, men jeg respecognizier din energi og din kærlighed til Vejle.
Niels Bjerren på twitterAldrig er jeg blevet så forvirret og dog så oplyst på samme tid.
Ulrik: Du må være det mest underoplyste menneske i DK. Du påstår ikke at kende verdens mest kendte tyggegummiprodukt? Dandy - Solgt og nu mest kendt som Stimorol. Gå lige ned til din lokale 7eleven og tjek deres sortiment, kloge Åge.
Jacob: Jeg er på vej nu, Ulrik. Jeg mener, alt i denne samtale giver jo fuldstændig mening. For eksempel dit velbegrunede had til København, fordi jeg nævner trøffelmayo og pizza og din whataboutism i forhold til Vejle. Ulrik, jeg gør det! Men kun fordi du skriver så pænt.
Ole Ryborg på banen
Slut på den samtale - men tweetet udløser 26 kommentarer de fleste meget forståeligt helt uforstående over sammenhængen. Men Niels gør opmærksom på en mangel i Ulriks viden om Vejle:
- Han nævner ikke Ole Ryborg på listen over vejlensiske koryfæer. Måske er Ulriks eget Vejle-game ikke helt, hvad det har været.
Det lokker også EU-korrespondent Ryborg til tasterne:
- Jeg er enig i alt, hvad Ulrik siger om Vejle. Specielt fodbolddelen :-) - Men det betyder på ingen måde, at jeg tager afstand fra trøffelmayonaise til pizza-kanter. En uventet kombination, men en jeg til enhver tid ville være parat til at afprøve :-)