Annonce
Vejle

Tour-selskab forventer kun få corona-restriktioner ved start i  Vejle

I oktober 2019 var Tour de France-folkene senest til møde om Tour-starten på havnen i Vejle, hvor Yannick Goasduff fra ASO mødtes med direktøren for den danske Tour-start, Alex Pedersen, og flere lokale folk. Arkivfoto: Mette Mørk
Tour de France-organisationen kommer onsdag på besigtigelse af startområde, pressecenter og fanzone. Arrangørerne satser på et arrangement med kun få corona-restriktioner.

Vejle: Den store Tour de France-karavane slår som bekendt støttefoden ned i de vejlensiske brosten til juli næste år.

Selvom der fortsat er mere end et år til, at verdens hårdeste cykelløb har start i Danmark, er forberedelserne i fuld gang.

De mål- og startansvarlige for Tour de France, Stéphane Boury og Yannick Goasduff, er i denne uge på teknisk besøg i Danmark.

Annonce

Her skal de gennemgå alle mål- og startområder for de tre danske etaper, og samtidig skal de se nærmere på områderne for pressecentre og fanparker.

Uden corona-påvirkning

Det er den franske løbsorganisation Amaury Sport Organisation, ASO, som skal drøfte og nærstudere hele det tekniske setup i forhold til opsætning, logistik og organisering i Danmark, og der bliver lidt at holde styr på.


Det er en af verdens største sports- og mediebegivenheder, vi får til landet. Det kræver præcis planlægning.

Alex Pedersen, direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S


Projektorganisationen bag Tour de France i Danmark er optimistisk og regner med, at corona-restriktionerne vil være begrænsede til næste sommer. Derfor forventer man flere hundrede tusinder af gæster i de fem danske mål- og startbyer og langs de danske landeveje.

Dertil kommer op mod 2000 akkrediterede mediefolk og 22 cykelhold med 176 ryttere fra øverste hylde.

Annonce

Kræver forberedelse

Det kræver planlægning, som nu er nået til næste vigtige fase.

- Det er en af verdens største sports- og mediebegivenheder, vi får til landet. Det kræver præcis planlægning. Den danske tour-organisation ser derfor frem til at gennemgå alle detaljerne med ASO, så vi får en super sportslig afvikling af de tre danske etaper og en fantastisk cykel- og folkefest på tværs af hele landet, siger Alex Pedersen, direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2022 I/S, i en pressemeddelelse.

Annonce

Rapport klar til efterår

Den franske ASO-delegation vil besøge alle fem danske tour-byer: København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg. Vejle får besøg onsdag, hvor de lokale projektfolk vil gennemgå de konkrete detaljer for opbygningen af mål- og startområderne.

ASO forventer at have den endelige tekniske rapport klar i efteråret 2021, hvor opbygningen af mål- og startområderne er godkendt og ligger fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

EM For abonnenter

Alle hold har været i kamp – vi kigger på fem højdepunkter og fem lavpunkter under EM indtil nu

Give

Se billederne: DM i cykling blev skudt i gang med sved, tilråb og kolde fadøl

Annonce