x
Annonce
Kultur

Trænerteam fra Firehøje IF Badminton vandt prisen som Årets Badmintontræner

Thomas Christensen (tv.) og Troels Hess Jensen blev tirsdag kåret til Årets Badmintontræner i Sydøstjylland. PR-foto: DGI
Thomas Christensen og Troels Hess Jensen udgør et særligt trænerteam, der forleden blev kåret til Årets Badmintontræner hos DGI Sydøstjylland Badminton.

Nørup: Tirsdag aften var stemningen noget højere end normalt i Nørup Hallen. DGI Sydøstjylland kom forbi og overraskede trænerne Thomas Christensen og Troels Hess Jensen ved at kåre dem som vinder af Årets Badmintontræner 2020.

Siden januar har det været muligt for klubberne at indstille trænere, der yder en ekstra indsats og i særlig grad bidrager til at skabe et godt træningsmiljø. Indstillingerne er blevet vurderet af et udvalg nedsat af DGI Sydøstjylland Badminton, som har haft fokus på at kåre en vinder, som fungerer som et naturligt samlingspunkt og som udvikler badmintonspillere både sportsligt, menneskeligt og socialt.

- Thomas Christensen og Troels Hess Jensen er utrolig entusiastiske. De har et klart blik for helheden i klubben og forstår at skabe et træningsmiljø, der motiverer unge spillere i særlig grad. Det viser sig ved stort fremmøde til de ugentlige træninger og gode resultater i både holdturneringen og ved individuelle stævner. Teamet har samtidig fokus på at skabe sammenhold og et godt socialt miljø i klubben – hvilket betyder, at Firehøje IF Badminton er samlingspunkt for mange engagerede badmintonspillere, siger Jan Tranholm, idrætskonsulent hos DGI Sydøstjylland og med i udnævnelsespanelet, i en pressemeddelelse.

Med prisen følger billetter til Thomas Cup i Aarhus i maj. En oplevelse som trænerteamet glæder sig meget til. /vfo

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Annonce