x
Annonce
Vejle

Traditionsrig fiskekonkurrence udskydes

Fiskekonkurrencen Vejle Fisker udsættes på grund af corona. Arkivfoto: Mads Hansen
Den 54. udgave af Vejle Fisker udskydes på grund af coronakrisen.

Vejle: Hundredvis af lystfiskere må vente med at kaste snøren ud efter store havørreder den 3.-5. april.

Fiskekonkurrencen Vejle Fisker ved Vejle Fjord udsættes som følge af coronavirussen. Det fortæller næstformand Carsten Sørensen fra Vejle Saltfisker, der står bag arrangementet Vejle Fisker.

- Selvom vi ikke står tæt, når vi fisker, så er Vejle Fisker stadig en social begivenhed. Der sælges mad, indvejes fisk og udloves præmier. Vi synes ikke, det er en god idé at holde arrangementet på nuværende tidspunkt, siger Carsten Sørensen.

Han er ikke bekendt med, at arrangementet før er blevet udskudt. De diverse nedlukninger skal ifølge regeringen vare indtil den 30. marts. Selvom Vejle Fisker udspiller sig efterfølgende, mener næstformanden, at det er passende med en udsættelse.

Annonce

Vejle Fisker

Vejle Fisker er en saltvandskonkurrence, hvor der bliver fisket efter havørreder, og der er i alt 48 præmier for de største ørreder. Udover præmier ved fiskekonkurrencen er der lotterier, og med hjælp fra sponsorater uddeles der præmier for i alt 150.000 kroner.

Overskuddet fra Vejle Fisker går ubeskåret til Vejle Fjords Ørredfond, som uddeler midler til projekter, der kan være med til at støtte fiskebestanden i Vejle Fjord.

Kilde: Vejle Fisker

En ny dato

En ny dato for arrangementet er ikke på plads endnu, men arrangørerne håber på, at Vejle Fisker kan holdes inden sommerferien.

- Der er godt med havørreder i fjorden, når vejret er til det. Foråret er en godt tidspunkt, men vi vil stadig kunne fange havørreder med et senere Vejle Fisker, siger Carsten Sørensen.

Konkurrencen har gennem de senere år været udfordret af, at det er blevet svært for fiskerne at fange egnede ørreder til indvejning. I alt blev der indvejet 14 ørreder ved sidste års konkurrence.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Annonce