Annonce
Give

Traditionsrigt fodboldstævne aflyses: Restriktioner gør det umuligt at skabe en god oplevelse

Der bliver ingen flotte langskudsmål eller tekniske detaljer ved den årlige fodboldturnering i Thyregod Hallen næste år. Arkivfoto: Angelina Owino
Annonce

Thyregod: Den årlige udgave Frem Thyregods indendørs fodboldturnering Faxe-Kondi Thor Cup bliver ikke til noget i 2021.

For mange restriktioner som følge af coronapandemien gør det umuligt at skabe en god oplevelse for deltagere, tilskuere, dommere og arrangører, meddeler stævneleder Brian Nielsen.

- Vi har desværre måttet træffe beslutning om ikke at holde Faxe-Kondi Thor-Cup i 2021. Det har været ufatteligt svært. Men som det ser ud lige nu, tror vi desværre ikke på det bliver muligt at holde stævnet i den - for os - rette sportslige ånd, lyder det.

Hvert år tiltrækker stævnet ellers utallige hold, der ønsker at dyste. I januar deltog således 165 hold i 2020-udgaven af Faxe-Kondi Thor-Cup. Udover spillerne er adskillige frivillige med til at få stævnet til at køre.

I stedet kigger Brian Nielsen og resten af Frem Thyregod allerede nu frem mod 2022, hvor de igen håber at kunne afvikle den traditionsrige indendørsturnering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce