Annonce
Jelling

Trafikforvirring fortsætter

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Som beskrevet er trafiksituationen i byens nyeste vejkryds ved Mølvangvej tæt på kaotisk. Og landbetjenten mener som omtalt, at det er rent held, at der ikke er sket alvorlige ulykker på stedet. En læser, Knud Jeppesen, har kontaktet redaktionen med sit bud på en løsning, som indebærer, at vigepligten vendes én gang til. - Man kan da ikke have en omfartsvej, hvor den hurtigere og tungere trafik skal holde tilbage for bilister, der skal til og fra SuperBrugsen, påpeger Knud Jeppesen, som til gengæld foreslår, at trafikken ensrettes på den del af Mølvangvej, der går mod øst fra vejkrydset. Han mener, at man så enten skal lave en bedre udkørsel ad Bethaniavej, som eventuelt også skal gøres ensrettet. - Men man kunne også overveje at lave gennemkørsel op foran den nye indgang til Brugsen, så der er forbindelse til den store parkeringsplads, foreslår Knud Jeppesen. Den nuværende situation er i manges øjne uholdbar, da der fortsat hersker stor forvirring i vejkrydset. At de hidtidige hajtænder på Mølvangvej ikke er ordentligt fjernet, er en medvirkende faktor. -w
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Jeanette og Kenneth fra Jerlev overtog Humlum Kro i februar: - Det ser meget håbløst ud lige nu

Annonce