Annonce
112

Dødsulykke i Engesvang: Far kørte frontalt ind i lastbil

Ulykken skete på A13 i nærheden af Engesvang, hvor politiet en overgang spærrede vejen. Foto: Local Eyes
Efterlyst mand omkom, mens hans fire-årige søn overlevede ulykke på A 13.

Brande/Engesvang: Flere timers intens eftersøgning med blandt andet helikopter endte mandag formiddag i et tragisk færdselsuheld på hovedvej A13 nord for Engesvang, hvor en 62-årig mand fra Brande omkom, mens hans fire-årige søn slap med knubs.

Før ulykken havde Midt- og Vestjyllands Politi tidligere på dagen (mandag 16. september) udsendt en efterlysning af den 62-årige mand fra Brande, som om morgenen var kørt fra sin bopæl sammen med sin fire-årige biologiske søn. Flere sms’er antydede, at han kunne finde på at gøre skade på sig selv og sin søn, og drengens mor kontaktede derfor politiet klokken 7.13, hvorefter det helt store maskineri blev sat i gang.

Eftersøgningen sluttede brat, da politiet kl. 11.42 modtog anmeldelse af et voldsomt færdselsuheld på Viborgvej (hovedvej A13) nord for Engesvang. Her var en personbil kørt over i modsatte vejbane, hvor den kolliderede frontalt med en lastbil ført af en 45-årig mand fra Roslev, der kom kørende i nordlig retning.

På ulykkesstedet kunne politiet konstatere, at der var tale om den efterlyste bil, og at begge de efterlyste personer befandt sig i bilen.

Den fire-årige dreng slap ifølge politiets oplysninger fra ulykken med mindre knubs, mens den 62-årige mand som nævnt omkom ved ulykken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce