Annonce
Vejle

Transportminister ser kun én mulig linjeføring for Hærvejsmotorvejen: - Men jeg er klar til at droppe alle seks

Sådan så det ud, da transportminister Benny Engelbrecht (S) tonede frem på skærmen under det virtuelle debatmøde mandag formiddag. Endnu engang gjorde han det klart, at Hærvejsmotorvejen absolut ikke står øverst på hans ønskeseddel. Foto: Screendump
Transportminister Benny Engelbrecht (S) ser en linjeføring øst om Billund som den eneste realistiske mulighed, hvis Hærvejsmotorvejen skal bygges. Han er dog parat til at kassere alle seks foreslåede linjeføringer.
Annonce

Motorvej: Der var tekniske vanskeligheder og til tider skrattende lyd, da JydskeVestkysten og business region Trekantområdet mandag holdt et stort virtuelt debatmøde om fremtidens transport.

Men det forhindrede ikke transportminister Benny Engelbrecht (S) i at melde klart ud om, hvad han mener om den omdiskuterede hærvejsmotorvej, der officielt bærer navnet Ny Midtjysk Motorvej. Hvis projektet på nogen måde skal have gang på jord rent samfundsøkonomisk, er den eneste mulighed at føre motorvejen øst om Billund, slog ministeren fast.

- Der er kun én eneste af linjeføringerne, der lige præcis med lodder og trisser og med det yderste af neglene kan lade sig gøre, sagde ministeren med henvisning til Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af første etape.

Den viser, at linjeføringen Øst 1 fra Give, øst om Billund og med tilslutning til E45 ved Haderslev V har den højeste forrentning med 3,9 procent.

- Hvis man måtte vælge en linjeføring, der går en anden vej, så ryger den endnu længere ned af prioriteringslisten, sagde ministeren.

De øvrige to linjeføringer øst om Billund har en intern rente på henholdsvis 3,7 og 3,2 procent, mens de vestlige har interne renter på mellem 2,5 og 3,4. Et projekt vurderes at være rentabelt, når den interne rente ligger på mindst 3,7 procent.

Annonce

Vished for borgere

Det er ikke første gang, ministeren forholder sig kritisk til Hærvejsmotorvejen. Tværtimod har han flere gange gjort det klart, at en ny motorvej parallelt med E45 ikke står øverst på hans ønskeseddel. Han har blandt andet argumenteret med, at den kun i ringe grad aflaster E45, og at den sammenlignet med andre projekter har en dårlig samfundsøkonomi.

Han gentog på det virtuelle møde mandag, at hans førsteprioritet er at løse udfordringerne med trængsel og kødannelse i Trekantområdet blandt andet på E45, når han i løbet af de kommende måneder indkalder Folketingets partier til forhandlinger.


Der er kun én eneste af linjeføringerne, der lige præcis med lodder og trisser og med det yderste af neglene kan lade sig gøre.

Benny Engelbrecht (S), transportminister


Men hærvejsmotorvej eller ej fortjener de borgere, der bor langs en af linjeføringerne, at få vished, sagde ministeren. Derfor bør Folketingets partier ifølge ham blive enige om at skære antallet af mulige linjeføringer ned til et minimum, lød det.

- Jeg er parat til at smide fem linjeføringer væk - jeg er for så vidt også parat til at smide seks linjeføringer væk, hvis et flertal i Folketinget måtte ønske det. Det er væsentligt, at de mennesker, der står i en uafklaret situation, får en afklaring, sagde Benny Engelbrecht.

Annonce

Enighed om E45

Foruden Benny Engelbrecht bestod panelet under det virtuelle møde blandt andre af borgmestrene i Vejle og Fredericia kommuner og transportordførere fra andre partier. Der var bred enighed om, at det haster mere at udvide E45 for at løse trængselsproblemerne, end det gør at bygge Hærvejsmotorvejen.

Debatmøde om fremtidens transport

  • Mandag formiddag holdt JydskeVestkysten i samarbejde med business region Trekantområdet Danmark et stort virtuelt debatmøde om fremtidens transport.
  • Her drøftede en række af transportens vigtigste aktører fremtidens transport med udgangspunkt i de trafikale udfordringer, der hersker i Trekantområdet. Blandt andet blev motorvejskøer på E45, Hærvejsmotorvejen og den grønne omstilling sat under debat.
  • Blandt paneldeltagerne var transportminister Benny Engelbrecht (S), transportordførere fra andre partier, borgemestrene i Vejle og Middelfart, Dansk Industri, ITD og Energy Cluster Denmark.
  • Undervejs stillede JydskeVestkystens læsere og andre interesserede tilhørere spørgsmål.

Dog understregede Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, at motorvejen er vigtig for at fremtidssikre trafikken på den lange bane.

- Vi skal sikre en mere balanceret udvikling og en sammenhæng med Billund Lufthavn, sagde han og henviste til, at samfundsøkonomien for motorvejen er 5,4 procent, når man fører den hele vejen fra Haderslev til Hobro. Lorentzen erklærede sig uenig i, at Hærvejsmotorvejen ikke aflaster E45.

Blandt de JydskeVestkysten-læsere og andre interesserede, der fulgte med i det virtuelle debatmøde, var spørgelysten stor - ikke mindst hvad angik Hærvejsmotorvejen. Blandt andet ville en tilhører vide, hvad der bliver gjort for at mindske støjgenerne for dem, der bor tæt på en motorvej.

Benny Engelbrecht fortalte, at der allerede er taget visse initiativer som eksempelvis et krav til alle danske motorveje om at bruge støjsvagt asfalt, der mindsker friktionen.

- Men vi skal også have puljer, der sikrer, at vi kan lave investeringer i støjbarrierer, sagde ministeren og understregede, at fremtidige krav til eksempelvis dæk også kan komme på tale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

VB spillede uafgjort med Horsens: Resultatet godkendt, men indsatsen haltede

Vejle

Jeg var den, som først registrerede tilstedeværelsen af Danmarks største slørvinge: Mød Christian i vores serie "Mennesker"

Erhverv

Generationsskifte: Banken sprang fra i 11. time, men 23-årig landmand nægtede at opgive livet som selvstændig

Alarm 112

Kvinde kører spritkørsel gentagne gange - uden kørekort

Annonce