Annonce
Vejle

Travl eftermiddag: Byrådet fik flyttet Tour de France og sagt ja til landsstævne

Kompagnichef i politihjemmeværnet Frits Nissen udnyttede byrådets spørgetid til at gøre opmærksom på veteranernes situation i Vejle og bede politikerne om at huske dem i torsdagens budgetforhandlinger. Veteranerne har ønske om en veterankoordinator og mødefaciliteter. Foto: Kaare Johansen
Annonce

Vejle: Dagsordenen var lang, men byrådsmødet blev alligevel gennemført på halvanden time onsdag eftermiddag i regionsrådssalen. Her havde Vejle Byråd endnu engang taget tilflugt i disse corona-tider.

1 25.000 idrætsfolk og et par hundrede cykelryttere på vej

"Vi flytter Tour de France til 2022." Konstateringen fra borgmester Jens Ejner Christensen (V) fik ingen kommentarer med på vejen. Dermed er det bare at ringe til tourchef Christian Prudhomme og meddele, at Vejle Byråd er klar til at modtage de cirka 200 cykelryttere i feltet i 2022 i stedet for 2021.

I samme forbindelse kan kommunens førstemand kontakte DGI og bekræfte endeligt, at Vejle gerne vil byde velkommen til 25.000 idrætsfolk tre år senere - i 2025. Et enigt byråd sagde ja til at være vært for Landsstævnet, men SF's Lone Myrhøj gjorde endnu engang opmærksom på, at politikerne skal huske de lokale foreninger i hverdagen.

2 Hjælp til forvirrede lastbilchauffører

Et enigt byråd sagde ja til at bruge halvanden million kroner på et system, der mere effektivt end i dag skal advare lastbilchauffører om, at de er på vej mod en viadukt, hvor deres lastbil ikke kan komme under.

Det nye system skal forhindre, at lastbiler sætter sig fast under blandt andet højbanen i Skovgade - et tilbagevendende begivenhed, der sætter prop i den vigtige trafikåre.

3 Ny cykelsti på vej ved Horsensvej

Cyklisterne får en ny sti at køre på i løbet af 2021. Byrådet har bevilget 1,6 millioner kroner til en sti fra Grundet Ringvej langs Fertinvej til Horsensvej.

Stien knytter sig op på det overordnede cykelstinet og vil blandt andet sikre, at cyklister fra Grundet-området kan komme frem til Horsensvej omkring Bilka. Dandy Business Park skal stå for anlægget af cirka to tredjedele af stien.

4 Boliger i mindre bysamfund

Formanden for teknisk udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen (V), glædede sig over to lokalplanforslag for byggeri i henholdsvis Givskud og Thyregod.

Planerne, der er på vej i høring, giver mulighed for rækkehusbyggeri i de to bysamfund - og dermed kan man tilbyde borgerne andre boligformer end de mere traditionelle parcelhuse, konstaterede udvalgsformanden.

Planerne er nu i offentlig høring inden de skal vedtages endeligt af politikerne.

5 Ros til grundvandsbeskyttelse

Der var ros hele vejen rundt til en række initiativer, byrådet i går vedtog for at beskytte grundvandet i Vejle Kommune.  Karl Erik Lund (DF), der er formand for natur- og miljøudvalget, konstaterede, at et enigt udvalg har truffet beslutninger, der vil få betydning for både kommunens nuværende borgere og for de kommende generationer.

Områderne omkring grundvands-boringer skal beskyttes mod sprøjtegifte, og kommunen gennemfører et totalt forbud mod at bruge gift på kommunale arealer - også de marker, som kommunen har forpagtet ud.

Undervejs har der været dialog med blandt andet landbruget, men det blev slået fast, at kommunen er klar til at ekspropriere, hvis ikke dialog er tilstrækkeligt til at beskytte det dyrebare drikkevand. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce