x
Annonce
Vejle

Travlhed i kommunen efter massiv regn: Se hvilke veje, de ansatte har kig på lige nu

Ny Hornstrupvej må være vejingeniørernes smertensbarn - i al fald er vejen ofte hårdt ramt, når vejrguderne tager fat. Her efter et sommerskybrud i 2016. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Det er ikke kun Vejlevej og Munkebjergvej, der har taget skade af de seneste ugers massive regn. Vejle Kommunes "Vej & Park" har også travlt andre steder.

Vejle: - Vi har travlt. Meget travlt.

Sådan siger vejingeniør Erik Bjerre om de seneste dage, hvor Vejle Kommune ligesom andre steder i landet har lagt jord til massive mængder af regn.

Især vejene kræver vej- og parkafdelingens opmærksomhed, og ud over Vejlevej og Munkebjergvej, som har slugt og stadig sluger en del af medarbejdernes tid, har man også arbejdet på flere andre adresser. Blandt andet på Hopballevej og Ny Hornstrupvej.

Begge strækninger er dog åbne igen.

- På Hopballevej var rabatten skredet lige over for søen. På Ny Hornstrupvej skal vi have gang i et større projekt, da der skal laves underløb til brønde, så vi ikke igen står med samme problem, siger Erik Bjerre.

Annonce

Jeg ved ikke, hvad der konkret er galt, men det skal vi have fundet ud af. Meldingen er, at vejene enten har sat sig eller er ved at skride.

Erik Bjerre, vejingeniør i Vejle Kommune

Giv et praj

Borgerne er ifølge vejingeniøren kommet med en del tip om, hvor den er gal ude på vejene. På listen over strækningerne, der skal tilses i de kommende dage, er Bøgelundvej og Vingstedvej.

- Jeg ved ikke, hvad der konkret er galt, men det skal vi have fundet ud af. Meldingen er, at vejene enten har sat sig eller er ved at skride, uddyber Erik Bjerre.

Vejingeniøren har tidligere anbefalet vejlenserne at give besked, hvis de ser uregelmæssigheder på de kommunale veje.

Det må de fortsat, hvilket kan ske på vejle.dk/givetpraj.

- På den måde kan vi få mange flere folk i sving i stedet for, at opgaverne hober sig op på enkelte medarbejdere, lød det tidligere på ugen fra Erik Bjerre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce