Annonce
Vejle

Tre bilister var påvirkede: Den ene kaldte også politiet for bøsserøve

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle/Give: Fra natten til søndag klokken 01.45 og frem til mandag nat klokken 01 kan vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt berette om tre sigtelser til påvirkede bilister.

Den første sigtelse blev givet på Diagonalvejen i Give til en 34-årig kvinde fra Gedved, som kørte med både hash og alkohol i blodet.

- Da hun blev standset, kaldte hun betjentene for "fucking bøsserøve," så hun blev også sigtet for fornærmelig tiltale, fortæller Mikkel Ross.

Kvinden blev anholdt og kom en tur med på stationen for at få udtaget en blodprøve.

Det samme skete to timers tid senere, da en 42-årig vejlenser blev standset i bil på Jægervænget.

Han havde indtaget alkohol over det tilladte.

Endelig blev en 42-årig mand fra Assens sigtet for at køre i bil, mens han var påvirket af hash og kokain. Manden blev standset på Moldevej natten til mandag klokken 01.

Manden kom med betjentene på skadestuen i Vejle for at få udtaget en blodprøve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Annonce