Annonce
Trekantområdet

Tre gange så mange billetter er solgt som samme tid sidste år: Haunted Castle fanger de unge

Billetsalget til årets Haunted Castle på Koldinghus er langt foran tidsplanen, fortæller konstitueret direktør hos Koldinghus, Nanna Ebert.
Interessen for det uhyggelige Haunted Castle, der bliver holdt på Koldinghus for tredje år i træk, stiger fortsat. Ifølge Koldinghus er en tredjedel af billetterne allerede solgt.

Kolding: Det er svært at få armene ned for Nanna Ebert, som er konstitueret direktør for Museet på Koldinghus. For på nuværende tidspunkt er der nemlig solgt mere end 900 ud af de 3000 billetter til årets udgave af Haunted Castle, hvor Koldinghus omdannes til et spøgelsesslot.

Det er tre gange så mange solgte billetter som samme tidspunkt sidste år. Og ifølge Nanna Ebert er der tre primære årsager til, at billetsalget er kommet så godt fra start.

- Først og fremmest er kendskabet til Haunted Castle blevet større. Det er tredje år, vi holder det, så folk ved, at det kommer, siger Nanna Ebert, der fortæller, at det er planen, at Haunted Castle er en tilbagevendende begivenhed på slottet.

Dertil holdt Koldinghus et såkaldt "early-bird-billetsalg", hvor ivrige billetkøbere fik 50 kroner i rabat, hvis de købte billetten i løbet af de første tre uger i november. I følge Nanna Ebert blev der sat cirka 350 early bird-billetter til salg, og de var udsolgt på under en uge.

Det tredje, der gør sig gældende, er, at Dystopia Entertainment, som hjælper Koldinghus med at skabe en skræmmende oplevelse på slottet, nåede hele vejen til finalen i 2019-udgaven af TV2-programmet Danmark Har Talent.

- Det gjorde Dystopia mere populære, og som resultat tror jeg, at Haunted Castle også har fået mere opmærksomhed. Det kunne vi allerede se ved, at folk strømmede til for at blive frivillige i år, siger Nanna Ebert.

Ifølge Nanna Ebert forventer Koldinghus at sælge 2700 billetter i alt.

Hvad er Haunted Castle?

Dystopia Entertainment og Museet på Koldinghus inviterer for tredje år i træk til Haunted Castle.

Haunted Castle inddrager gæsterne ved at lade dem tage del i historien som er en uhyggelig og dragende fortolkning af historiske begivenheder ved Koldinghus.

Haunted Castle benytter teknologi, levende skuespillere og moderne fortælleteknik til at gøre Koldinghus’ rige fortid vedrørende og underholdende. Projektet er blandt andet inspireret af Indiana Jones, National Treasure, Dan Browns romaner og Fangerne på Fortet.

Uhyggelig med de unge

Og det er 2700 vigtige af slagsen. Haunted Castle's primære målgruppe er nemlig unge, der normalvis ikke kommer så meget på de danske museer. Men når der er Haunted Castle, dukker de unge op. Det har Koldinghus erfaret de seneste to år.

- Det her med at bruge nogle mere uhyggelige historier til at tiltrække de unge, det virker, kan vi se, siger Nanna Ebert.

Men hvordan hænger horror og uhyggelige historier sammen med drive et museum?

- Vi har et slot, og vi har en masse fortællinger, som vi har et ønske om at formidle til mange forskellige målgrupper. Det kan vi gøre med rundvisninger, udstillinger, koncerter, fortællinger, foredrag. tekster og film. Der er rigtig mange måder at formidle på, og hver måde appellerer til forskellige målgrupper. Vores opgave på museet er så at formidle til så mange målgrupper som muligt, og det har været svært at få fat på de unge. Så har vi fundet ud af, at de unge bliver interesseret i et helt andet omfang, end de normalt gør, når vi bruger involvering og uhygge, som vi gør i Haunted Castle, siger Nanna Ebert.

- Vi kan se fra tidligere, at de unge bliver interesseret i historien, og de bliver interesseret i Koldinghus, når de har besøgt Haunted Castle, uddyber hun.

Haunted Castle foregår på Koldinghus den 31. januar, 1., 7., 8., 13., 14. og 15. februar. Billetter kan købes på koldinghus.dk

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Live: VB møder ude Brøndby; bliver den onde stime brudt?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Grillkyllinger og citronmåner er altid et hit: Se hele listen med Vejle-virksomheder, der er blandt de 1000 største i Danmark

Vejle For abonnenter

Arnløv kan stå som sejrherre, men ende som taber, hvis Sikær og borgmesteren rotter sig sammen

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Kultur

Ung filminstruktør med rødder i Ølsted laver en krigsfilm

Hedensted

Hedensted oplever kæmpe babyboom: Nu skal børnene passes i busser

Vejle For abonnenter

Lones kræftknude blev dobbelt så stor, mens flere af hendes venner svigtede: - Det kom som et lyn fra en klar himmel og slog mig fuldstændig ud

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Brandmænd blev syge, mens de reddede 150 grise ud fra lynramt gård

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle For abonnenter

Den store guide til Vejles offentlige toiletter: Her kan du lade vandet på strøgturen

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Debat For abonnenter

Skal du i bil fra den ene ende af Vejle til den anden? Så husk lige madpakken

Vejle Boldklub

Træner Peter Sørensen er uden betænkelighed: Derfor ligner det lyndebut til VB’s nyeste mand

Annonce