Annonce
Ikast-Brande

Tre håndværkerbiler plyndret

Politiet fik travlt med at registrere bil-indbrud. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Blåhøj/Skarrild: I løbet af mandag aften og natten til tirsdag har der været indbrud i tre håndværkerbiler, to i Blåhøj og en i Skarrild.

På Hovedgaden i Skarrild gik det mellem kl. 17.15 mandag 9. november og kl. 06.00 tirsdag 10. november ud over en Opel Vivaro, der tilhører firmaet Intego. Her blev der stjålet elværktøj af mærket Milwaukee.

I Blåhøj gik det mellem kl. 18.30 mandag og kl. 06.30 tirsdag ud over to kassevogne, som holdt parkeret på Birkehegnet.

Fra den ene bil, som tilhører byggefirmaet Brdr. Madsen, er der stjålet forskelligt batteriværktøj. Alt er mærket med rød maling.

Fra den anden er der stjålet et større udvalg af værktøj: Boremaskiner, stiksave, rundsave, bajonetsave, vinkelslibere og to Tjep sømpistoler. Både dette og bilen tilhører et andet lokalt byggefirma, MesterByg.

I ingen af tilfældene er værdien af det stjålne oplyst, men politiet har en kraftig formodning om, at det er den eller de samme gerningsmænd, der står bag, og at der muligvis kan være tale om den samme tyvebande med speciale i håndværkerbiler, som igennem flere måneder har hærget i det midt- og vestjyske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Danmark

Professor om coronavacciner: Den fulde effekt kommer først i sidste halvdel af 2021

Annonce