Annonce
Sport

Tre uhyggelige kampe venter på FHK: Klubbens bolværk tror på point i dem alle

Rasmus Boysen bremser Marcus Mørk i en kamp mod Skanderborg. Forsvarseksperten er fortsat den FHK-spiller, der får flest udvisninger per kamp. Arkivfoto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Tre tilsyneladende umulige kampe venter på Fredericia HK, men forsvarsspecialist Rasmus Boysen vil være dybt skuffet, hvis FHK kommer fra de tre kampe uden point.
Annonce

Fredericia: BSH, TTH Holstebro og GOG.

Fredericia HK møder en trio fra helvede i de kommende tre kampe, og på forhånd ligner det  nul point.

Men den påstand erklærer forsvarsspecialisten Rasmus Boysen sig uenig i.

- Jeg er mega skuffet, hvis vi står efter de her tre kampe uden point, siger han.

Han har noget at have selvtilliden i. FHK har vundet tre kampe i træk, og af de seneste fem kampe er det blevet til fire sejre. Klubben står dog med et problem inden mødet med de tre storklubber:

Det er endnu ikke lykkes at skabe en stor overraskelse i denne sæson. FHK har tabt til BSH, Skjern, Aalborg og Mors-Thy. En sejr over et af topholdene ligger altså ikke i kortene.

- Vi har ikke skabt den der helt store overraskelse i sæsonen hidtil, men vores formbarometer taler for sig selv. Vi har udviklet vores spil i en positiv retning, og det gør, at vi tror på det, siger Rasmus Boysen.

Annonce

Et stærkt hold

FHK er begyndt at spille hårdere, og Rasmus Boysen er personificeringen af denne udvikling. Han har fået otte udvisninger i seks kampe, hvilket gør ham til ligaens næstmest udviste spiller per kamp. Han overgås kun af Anders Møller fra Ringsted, som står med to udvisninger for to kampe.


Vi har ikke lavet den der helt store overraskelse i sæsonen hidtil, men vores formbarometer taler for sig selv.

Rasmus Boysen


Rasmus Boysen snitter 1,33 udvisninger per kamp, mens Anders Møller snitter to.

- Der er mange ting, der gør, at vi er begyndt at vinde. Hårdheden er med til at gøre det, men det vigtigste er, at vi arbejder hårdt for hinanden, siger han.

Rasmus Boysen kalder BSH et mandskab med stærke individualister.

- Deres aftaler sidder lige i skabet, for deres koncept er opbygget gennem mange sæsoner. De scorer altid rigtig mange mål, og de har et stærkt hold. Men vi må ikke være bange for dem, siger Rasmus Boysen.

Nikolaj Øris, Rene Toft og Jesper Nøddesbo er bare nogle af de store stjerner, BSH råder over.

Kampen spilles tirsdag aften klokken 20 i Silkeborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce