Annonce
Vejle

Tre unge mænd sigtet for at true betjente og kommunalt ansatte på TikTok

De tre unge mænd har blandt andet fremsat trusler mod navngivne betjente og kommunale medarbejdere på TikTok. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters. Illustration/File Photo
Politiet i Vejle har sigtet tre unge mænd i en sag, hvor de i flere videoer på det sociale medie TikTok truer politibetjente og kommunalt ansatte. Mændene har også udgivet videoer med en række andre kriminelle handlinger.

Vejle: Den 4. maj modtog efterforskningscenteret i Vejle en anmeldelse om nogle videoer, som var blevet offentliggjort på det sociale medie TikTok.

Anmeldelsen førte til, at politiet fredag ransagede tre personers hjem i Vejle-området.

De samme tre personer blev samtidig anholdt og sigtet for blandt andet at have fremsat trusler om vold og trusler på livet mod politibetjente og kommunalt ansatte.

Annonce

De tre sigtede er henholdsvis 18 år, 18 og 19 år.

Skal smides i sø

Videoerne, som de tre mænd mistænkes for at have udgivet på TikTok, viser blandt andet betjentene og de kommunalt ansatte, mens de udfører deres job. Til videoerne er der blandt andet fremsat trusler ved brug af hashtags og tekster med trusler om blandt andet at ville smide de navngivne myndighedspersoner i en sø, giver vicepolitiinspektør Carsten Thostrup som eksempel på truslerne.

I opslagene er der også postet emojis med knive og lignende.

Ud over videoer med trusler mod myndighedspersoner har politiet også fundet frem til en række andre videoer, der viser kriminelle handlinger. De tre mænd mistænkes alle for også at stå bag udgivelserne af disse videoer på TikTok.

Videoerne viser blandt andet en sovende kvinde på gaden, der forulempes, ved at der bliver hældt øl ud over hende, tyveri fra indkøbsvogne, forsøg på tyveri af en lastbil, trusler fremsat mod en person på løbehjul og en kost, der smadrer en rude.

Annonce

Skaber utryghed

- Vi har også fundet en video med en lille pige på stylter. Her har man skrevet teksten: "Får jeg 100 likes, sparker jeg benene væk under hende," fortæller Carsten Thostrup og uddyber, at dette også kan betegnes som en trussel.

- Det her er nogle typer, som skaber utryghed ved deres adfærd over for alle omkring dem, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup og understreger, at man tager sagen meget alvorligt.

- Derfor sætter vi hurtigt ind over for at få stoppet og fjernet videoerne, og få stillet de ansvarlige til ansvar for deres handlinger.

Carsten Thostrup oplyser videre, at der er flere mistænkte i sagen, som man har planer om at tage kontakt til.

Annonce

Lad være at dele

Videoerne er blevet delt og liket af andre, og politiet fraråder på det kraftigste, at man gør dette.

- Og vi vil også gerne opfordre forældre til at være opmærksomme på, at deres børn og unge ikke får delt videoer med kriminelle handlinger, eller som har et grænseoverskridende indhold, lyder rådet fra efterforskningslederen fra Vejle.

Efterforskningen af videoerne med trusler og andre kriminelle handlinger foregår i samarbejde med NC3, som er politiets nationale center for cyber kriminalitet.

NC3 har haft kontakten til TikTok, som har hjulpet med at sikre videoerne. TikTok er blevet anmodet om at slette dem.

Sagen efterforskes nu videre, indtil de tre mænd skal for retten, hvor den endelige afgørelse i sagen træffes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112

Brand var en and

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Annonce