Annonce
Vejle

Trekantens næste musikalske stjerneskud kan stå på scenen lørdag

Vinderen af Trekantens MGP modtager Den Gyldne Mikrofon og løber med hovedpræmien på 5000 kroner til at indspille deres musik i et professionelt studie. Sådan her så det ud, da bandet The Gingerists med Caroline Ravn Andersen i spidsen vandt konkurrencen i 2014. Foto: Rødkilde Gymnasium

Lørdag dyster finalister fra seks gymnasier i Trekantområdet på sangskrivning og sceneoptræden, når Rødkilde Gymnasium lægger hus til musikdysten Trekantens MGP. Konkurrencen har tidligere givet lokale sangfugle luft under vingerne.

Vejle: Det kan meget vel være det næste vejlensiske bud på et musikalsk stjerneskud, der lørdag løfter Den Gyldne Mikrofon på Rødkilde Gymnasium, når sangskriverkonkurrencen Trekantens MGP løber ad stablen.

Konkurrencen tæller deltagere fra gymnasierne i Vejle, Tørring, Fredericia, Munkensdam og Middelfart, der skal dyste på deres eget nykomponerede musik.

- Det er en anledning til at tage skridtet videre fra cover-musikken. Vi ser, at flere af dem, der klarer sig godt, ender med at gå på konservatoriet eller få udgivet deres musik efterfølgende. Det er det skub, vi gerne vil være med til at give dem, siger Marie Thellesen, der er musiklærer på Rødkilde Gymnasium.

Hovedpræmien er et tilskud på 5000 kroner til indspilning i et professionelt lydstudie, men dommerne Jesper Gottlieb fra Musikvidenskab på Aarhus Universitet og Lasse Dan Hansen, der underviser i komposition og elektronisk musik på musikskolen MGK, uddeler blandt andet også en for bedste lyriske budskab.

De musikalske kombettanter for da også alle muligheder for at præstere, for de deltagende gymnasier har hver spyttet i kassen og samlet brugt op mod 20.000 på professionel lyd. Dermed kan de op mod 500 publikummer, arrangørerne forventer, se frem til en musikkonkurrence, der er mere end bare sing-along og showmanship ud over scenekanten.

Annonce

Caroline Ravn Andersen, der vandt for fire år siden, og Katrine Brixen fra bandet Gazéll er begge kommet så langt, at de har været ude at optræde med deres musik efterfølgende.

Marie Thellesen, musiklærer på Rødkilde Gymnasium

En seriøs musikkonkurrence

Forud for Trekantens MGP har hver deltagende skole afholdt indledende konkurrencer og udvalgt to finalister, som skal på scenen lørdag. Musikgenrerne spænder sædvanligvis lige fra pop og rock til elektronisk og mere eksperimenterende musik, og ifølge musiklærer Marie Thellesen er bundniveauet højt.

- De er gode, dem der er gået videre til finalen. Samtidig kommer dommerne med stor erfaring fra musikkens verden, så det er en seriøs musikkonkurrence, hvor deltagerne får kompetent feedback og indspark med på vejen, siger musiklæreren fra Rødkilde Gymnasium.

Et kig på de tidligere vindere af sangskriverdysten, vidner da også om, at der - selv på en ydmyg gymnasie-scene - kan gemme sig spirrende musikalske talenter.

- Caroline Ravn Andersen, der vandt for fire år siden, og Katrine Brixen fra bandet Gazéll er begge kommet så langt, at de har været ude at optræde med deres musik efterfølgende, siger Marie Thellesen om de to, hvoraf sidstnævnte blandt andet har været at finde som en del af DR's KarriereKanonen.

Trekantens MGP finder sted lørdag 2. marts fra klokken 19.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udbredt dille blandt unge er let at få fingre i: Dåser med snuslignende tyggetobak sælges overalt

Annonce