Annonce
Hedensted

Trine underviser unge og gamle i yoga og danse-fitness: Mine børn synes, jeg er dybt pinlig!

Trine Mahnkopf underviser i yoga og sportsdans på legepladsen i Ørum, hvor hun bor. Foto: Mads Dalegaard
46-årige Trine Mahnkopf bruger tæt på halvdelen af sin arbejdsuge på at undervise unge og ældre i yoga og danse-fitness. Et arbejde, hun ikke vil udskifte for noget andet.
Annonce

Ørum: 46-årige Trine Mahnkopf har boet i Ørum i 15 år, hvor hun nyder privatlivet på Højkildevej med sin mand og deres tre børn. Arbejdslivet strækker sig til gengæld noget længere ud end bare den lille østjyske landsby, da hun er et velkendt ansigt i både Horsens, Hedensted, Stouby, Hornsyld.

For mens 20 timer af fuldtidsarbejdsugen anvendes på et kontor hos FOF Sydøstjylland i Horsens, hvor hun blandt andet står for markedsføring og tilmeldinger til aftenskolen, så bliver de resterende arbejdstimer brugt på hendes helt store fritidsinteresser, som hun udlever i flere byer i nærområdet.

Trine Mahnkopf har nemlig siden 2010 undervist personer i alderen 15-75 år i danse-fitness og yoga. Holdundervisninger, som hun brænder for at være frontfigur for - og hvor det faktisk er ungdommen, der kræver en ekstra ledende hånd.

- De unge er lidt mere fjollede. Når vi vrikker med hofterne, fniser de lidt og bliver røde i hovederne. Jeg er meget humoristisk, når jeg underviser, hvilket de står og griner lidt af det, mens de måske synes, jeg er lidt skør. Men de bliver ved at komme igen, så de må jo synes, det er sjovt!, siger en storsmilende Trine Mahnkopf.

Annonce

Nerverne ude på tøjet

Passionen for fysisk aktivitet startede for Trine Mahnkopfs vedkommende allerede som barn, hvor hun spenderede fritidstimerne på gymnastik og jazzballet – og senere i ungdommen på sportsdans.

Tjansen som underviser begyndte dog først i takt med, at den populære colombianske motionsform zumba fik sit indtog i Danmark.

Tour de Hedensted - Ørum

Ørum er en lille landsby med godt 50 husstande og 309 indbyggere. Børnehave og skole finder man i Daugård tre kilometer fra Ørum.

Byen har en flot nyanlagt legeplads, hvor der er legeredskaber og forhindringsbane. På pladsen er der også shelters og aftensmaden kan varmes på bålpladsen.

Ørum er kendt for deres smalle private koncertsted Rytmeloftet, hvor der afholdes intime koncerter for op til 75 gæster. Værtsparret hygger om gæsterne, og der bliver serveret snacks og vin i pausen, mens man kan snakke med musikerne.

- Jeg blev revet med til en undervisning af en veninde, hvor jeg så på underviseren og tænkte, at det kunne jeg da også stå at gøre, selvom jeg aldrig havde undervist nogen før. Jeg tog derefter en zumba-uddannelse på en weekend, hvorefter jeg var uddannet instruktør og efterfølgende kontaktede Daugård Idrætsforening for at få zumba på programmet, siger Trine Mahnkopf, der kort tid efter ledte sit første hold, som hun formentlig aldrig vil glemme.


Jeg var så nervøs, at jeg var ved at skide grønne grise! Der mødte 70 mennesker op, og jeg havde aldrig stået overfor så mange mennesker før.

Trine Mahnkopf


Børnene synes, at mor er dybt pinlig, når hun står der – og min mand kan slet ikke holde yoga ud! fortæller Trine Mahnkopf. Foto: Mads Dalegaard

- Jeg var så nervøs, at jeg var ved at skide grønne grise! Der mødte 70 mennesker op, og jeg havde aldrig stået overfor så mange mennesker før. Jeg glemte desværre også en stor del af bevægelserne, men jeg havde jo danseerfaringen, som jeg støttede mig op ad, så jeg kunne improvisere mig igennem det meste af det, fortæller hun grinende.

Annonce

Hjemme-yoga med latter fra familien

Lige siden har undervisningen dog siddet i skabet – og hun er kun blevet mere og mere glad for arbejdet, som hun ikke vil udskifte for noget andet.

Den seneste periode har dog budt på lidt anderledes udfordringer grundet den igangværende coronapandemi, hvorfor den 46-årige yogakvinde har været nødsaget til at tænke ud af boksen, som har ført til flere komiske indslag fra hjemmefronten.

- Jeg har undervist i yoga og danse-fitness over zoom, hvor jeg hver tirsdag aften hjemme fra køkkenet har flyttet rundt på alle møblerne og danset, råbt og skreget. Imens har min mand og børn siddet og spist aftensmad og grint af mig, mens vores kat og hund har faret rundt, og hvor der en af aftenerne gik brand i vores grill på samme tid! siger Trine Mahnkopf, der trods stor deltagelse i hjemmeundervisningerne ikke har haft held med at få familien til at iklæde sig yoga- eller dansetøjet.

- Børnene synes, at mor er dybt pinlig, når hun står der – og min mand kan slet ikke holde yoga ud! Jeg har satset lidt mere på at få børnene i gang, men de synes nok ikke, det er sjovt, fordi jeg er deres mor, påpeger hun smilende.

Køkken-undervisningen er nu blevet erstattet af træning i det fri, når hun hver torsdag aften underviser i danse-fitness på legepladsen i Ørum.

Trine Mahnkopf føler sig derfor i den grad priviligeret, fordi hun har sin fritidsinteresse som arbejde. Og det vil hun fortsætte med langt ud i fremtiden.

Tour de Hedensted

Folkebladets journalister har været på rundtur i hele Hedensted Kommune, så du i løbet af sommermånederne kan læse historier fra hvert af kommunens 31 lokalsamfund.

Undervejs vil du blandt andet støde på en polsk kvinde med eget rengøringsfirma, en politisk formand med en minkpassion og et ægtepar, der er ved at bygge deres eget CO2-neutrale klimahus.

Første etape startede i Bjerre, mens ”Tour De Hedensted” rundes af i Hedensted.

Annonce
Annonce
Vejle

Vejles margarinekonge kom brat af dage

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Keld & Hilda fejrer jubilæum i Vejle

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce