Annonce
Kultur

Trio underholder med revyhistorisk nostalgi

Trioen Revysangens genklang fortæller dansk revys historie i ord og sang på Byens Café 14. september. Arkivfoto: René Lind Gammelmark
Revysangens Genklang tager tilskuere med på en revyhistorisk tidsrejse i Byens Café.

Jelling: I flere end 100 år er der blevet lavet revy i Danmark, og kisten med danske revysange er fyldt af spændende og flotte viser.

Sjove som alvorlige, alt efter hvilken tidsperiode de er fra. Det er denne historie, som trioen Revysangens Genklang fortæller lørdag 14. september klokken 15 i Byens Café.

En tidsrejse med nedslag i den danske revysangs historie fra forskellige perioder og med nogle af de sange, som har betydet mest for den danske revysangs udvikling.

Der bliver fremført viser af blandt andre Liva Weel, Dirch Passer, Elga Olga, Daimi, Marguerite Viby og Osvald Helmuth kædet sammen af små anekdoter om sangene og sat ind i en tidsmæssig billede fra den periode de er fra.

Forestillingen er en kabaret, hvor sangene og historien er i højsædet.

Revysangens genklang består af Birgitte Antonius, sang, Brian Andersen sang og John Skou på klaver og som fortæller.

Forestillingen varer cirka 80 minutter plus pause.

Billetter kan købes i Byens Café.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce