Annonce
Trekantområdet

Trods 16 smittede elever på gymnasium: - Vi har helt styr på smittekæden

Af de bekræftede tilfælde af corona på Fredericia Gymnasium kan de alle spores tilbage til én klasse. Men hvordan smitten er kommet ind i klassen, ved rektor Poul Erik Madsen ikke noget om. Hverken fester eller fællesarrangementer får skylden. Blandt andet var kun fire elever fra klassen med til en af weekendens fester. Antal smittede i klassen er 10. Arkivfoto: Torben Glyum
Antallet af smittede elever på Fredericia Gymnasium stiger. Men rektoren er tryg i en situation, der kan virke utryg. Det skyldes blandt andet, at der indtil videre er styr på smittekæden.
Annonce

Fredericia: Antallet af smittede elever på Fredericia Gymnasium steg fredag til 16. De 10 af dem går i samme klasse, mens de resterende har været i tæt kontakt med klassen. Rektor er – trods sagens alvor – tryg ved smittekæden.

- Vi kan hele tiden se, når der dukker en nysmittet op, at der er helt styr på smittekæden. Det er faktisk betryggende at se, at alt det, vi har arbejdet med under hele coronaperioden, ser ud til at fungere. Og klassen, der er smittede i, er jo sammen hele tiden. Det er en del af præmissen, at elever må være tæt på hinanden i en klasse, og hvis en elev bærer smitte ind i den klasse, så regner man med, at de smitter hinanden der, siger Poul Erik Madsen, rektor på Fredericia Gymnasium.


Jeg opfatter dem ikke som værende uansvarlige, men de har været i en situation, hvor de ikke har anet, at der har været et antal smittebærere i lokalet. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der ikke sker en eller anden stigmatisering af de unge, fordi de har været til en fest. Havde de siddet og spillet dam, var de også blevet smittet.

Poul Erik Madsen, rektor, Fredericia Gymnasium


Torsdag tog rektoren konsekvensen af udviklingen og sendte hele 2. årgang hjem. Fredag oplyser han til Fredericia Dagblad, at en enkelt klasse på 1. årgang også er hjemsendt. Det er sket efter, at en elev i en 1.g-klasse har fået en positiv corona-test.

Den elev har haft tæt kontakt til en elev i den 2.g-klasse, hvor der på nuværende tidspunkt er smitteudbrud.

Annonce

Fester får ikke skylden

Udover eleverne er en enkelt lærer smittet. Pågældende er også hjemsendt.

- Vi ved med sikkerhed, at han ikke har haft mulighed for at smitte andre. Men han har kørt en elev til testning, der så var positiv. Så selvom vi har den mængde smittede, så ser det også ud til, at vi har helt styr på smittekæderne. Det kan hele tiden føres tilbage til den klasse, men vi ved ikke, hvordan smitten er kommet ind i klassen, fortæller rektoren og giver hverken specifikke fester eller klassearrangementer skylden for coronasmitte-udbruddet.

I weekenden har der været to fester, hvor elever fra Fredericia Gymnasium har deltaget. Alle festdeltagerne lod sig efterfølgende teste. Ud af de 10 elever i den pågældende 2.g-klasse, der har fået en positiv coronatest, har fire af dem deltaget til i den ene fest. Angiveligt er der ikke nogen smittede fra den anden fest.

Annonce

Ingen smitte på tværs

- Men de vidste jo ikke, de var smittet. Det er ikke uansvarligt af de unge. Man kan jo ikke gå til en fest, hvor der er tre smittebærere, som man ikke kender, uden at der er en risiko. Jeg opfatter dem ikke som værende uansvarlige, men de har været i en situation, hvor de ikke har anet, at der har været et antal smittebærere i lokalet. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der ikke sker en eller anden stigmatisering af de unge, fordi de har været til en fest. Havde de siddet og spillet dam, var de også blevet smittet, lyder det fra Poul Erik Madsen.

Dog har rektoren samtidig en formodning om, at der i den kommende tid vil være meget lidt festaktivitet blandt de unge. En periode, hvor forældrene måske i højere grad vil sige nej til, at deres børn mødes med andre.

- Og jeg har ikke været ude med en løftet pegefinger, men jeg har opfordret de unge til endnu større forsigtighed. At de skal passe på med festerne. Men jeg har også sagt til dem, at de skal se, om ikke de få deres sociale behov opfyldt gennem deres klassekammerater. De må gerne være sammen, og de må godt være tætte på hinanden i en klasse. Der skal man ikke holde afstand, og de skal jo sidde tæt sammen i gruppearbejde. Det er det, systemet er baseret på, og det, man kan risikere. Men det vigtige er, at man ikke smitter på tværs af klasser på skolen, fortæller Poul Erik Madsen.

Annonce

Vær social med klassen

Selvom antallet af smittede på skolen nu stiger, har Poul Erik Madsen ikke på noget tidspunkt overvejet at lukke hele gymnasiet ned. Det er især i lyset af, at der er styr på smittekæden. Dog er han alligevel glad for, at Region Syddanmark har imødekommet anmodningen om testkapacitet til gymnasiet, så alle, der har deres daglige gang på skolegangen, kan blive testet. Også for at få klarlagt, om der måske går raske smittebærere rundt på skolen.

Ligeledes har rektoren – udover at opfordre til at drosle ned for festaktiviteterne – også sagt til eleverne, at de stadig skal huske deres sociale liv.

- Jeg har sagt, at de roligt kan dyrke det sociale fællesskab i klassen, som heldigvis er stort. Det er nemlig i enheden. Men at de skal tænke sig lidt mere om, når de går ud fra den enhed, siger gymnasiets rektor.

Ifølge Poul Erik Madsen har ganske få af de elever og den lærer, der indtil videre er konstateret smittet, oplevet symptomer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce