Annonce
Erhverv

Trods bugnende ordrebøger: Mangel på arbejdskraft får sognegårds-forpagter til at kaste håndklædet i ringen

Søren Riis, der her ses i Restaurant Skyttehuset i Vejle har valgt at opsige forpagtningen af Lindved Sognegård, Arkivfoto
Søren Riis, der de seneste fem år har forpagtet Lindved Sognegård, har trods bugnende ordrebøger netop opsagt sin forpagtningsaftale. Han kan ikke finde nok faglærte til at stå i køkkenet.

Lindved: Den stigende mangel på arbejdskraft får nu konsekvens for Lindved Sognegård. På trods af, at det vælter ind med fester i selskabslokalerne på sognegården, har forpagter Søren Riis netop valgt at opsige sin forpagtningsaftale.

Det meldte han - med stor beklagelse -  tirsdag aften ud på Facebook.

Årsagen til opsigelsen skal ifølge opslaget findes i at Søren Riis, der også driver Restaurant Skyttehuset i Vejle, ikke kan finde faglært personale nok til køkkenet.

Annonce

- Corona har ændret mange arbejdsgange, og ikke mindst har jeg og mine medarbejdere fået vanvittigt travlt i vores hovedforretning Restaurant Skyttehuset. Det vælter også ind med fester i selskabslokalerne på Lindved Sognegård, og det er virkelig positivt, men jeg kan ikke løse opgaven i længden, lyder det fra Søren Riis i opslaget.

Trækker bremsen

Han skriver endvidere, at det generelt er en udfordring i branchen at få personale nok og at det lige nu kun kan lade sig gøre at drive begge steder, fordi køkkenchef, kokke og øvrigt personale er villige til at arbejde "vanvittigt mange timer i døgnet".

-Jeg trækker i bremsen, inden det går galt, lyder det fra Søren Riis.

Der skal også være tid til frirum

- Da jeg startede var vi fem-seks mand, og nu er vi nede på to. Jeg måtte simpelthen tage den svære beslutning om at skære noget ud, hvis jeg også fremover skal have tid til de andre ting, jeg gerne vil have tid til, forklarer Søren Riis.

- Foruden at drive min forretning, skal min familie selvfølgelig også se mig ind imellem, og så vil jeg også have tid til mine engagementer som pianist for kendte kunstnere. Jeg vil have tid til at tage ud som akkompagnatør for Amin Jensen en fredag i Ebeltoft eller med bakkesangerinderne en onsdag. De timer fungerer simpelthen som et frirum for mig, hvor jeg kan lege. Derfor blev jeg simpelthen nødt til at skære noget fra, og det blev så sognegården, tilføjer han.

Han har forpagtet Lindved Sognegård af to omgange fra 2001 til 2007 og igen fra 2016 til nu og roser lokalområdet, sognegårdsforeningen og Foreningen Lindved Sognegård for stor opbakning gennem årene.

- Selskabslokalerne i Lindved by fås ikke bedre og opbakningen blandt jer lokale er fantastisk. Tusinde tak til de to bestyrelser i Sognegården for sublimt samarbejde. I gør det virkelig godt, skriver Søren Riis.

I følge opslaget skal der nu findes en ny forpagter. Alle fester, arrangementer, shows, julekoncerter og foredrag vil blive gennemført og alle, der har forudbestilt fester med mere, vil blive kontaktet af ny forpagter, når denne er fundet.

Jeg trækker i bremsen, inden det går galt.

Søren Riis
Annonce
Vejle For abonnenter

Per må ikke se sin afdøde mors journaler efter kaotisk hjemmeplejeforløb: - Det er simpelthen ubegribeligt

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Det begynder at se mørkt ud for VB efter nederlaget til Silkeborg

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Vejle Boldklub

Dybt skuffet Peter Sørensen efter nyt VB-nederlag: Vores forsvarsspil var for ringe

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Forsvaret var ikke eksisterende, da VB tabte til Silkeborg

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: Det gik atter galt i Nørreskoven - VB tabte efter målrigt opgør

Vejle For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Erhverv

Mere debat om 100 boliger: Lokalplan sendes i høring med flere ændringer

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: En sort aften i Nørreskoven - sådan tabte VB til Silkeborg

Vejle For abonnenter

Søren var sømanden på den synkende skude: Han var glad for livet, men jeg var også lettet, da han døde

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

Annonce