Annonce
Vejle

Trods corona: Byggeriet af politiskolen skrider planmæssigt frem

Et af de meget synlige tiltag for håndværkerne på byggeriet ved politiskolen er ekstra håndvaske ude foran spiserummene. Foto: Mette Mørk
Det er stadig planen, at politiskolen i Vejle skal indvies i oktober 2020. Projektlederen for byggeriet fortæller, at alt går planmæssigt trods corona-udfordringer.
Annonce

Vejle: Arbejdet i og omkring den kommende politiskole på Soldalen i Vinding skrider planmæssigt fremad, selvom corona-krisen har sat mange andre dele af samfundet på standby.

Det fortæller projektleder ved Bygningsstyrelsen, Thomas Kehren.

- På trods af situationen er det lykkes os at opretholde produktionen, siger projektlederen.

Han fortæller videre, at det ikke mindst skyldes, at der på byggepladsen har været et godt samarbejde mellem Bygningsstyrelsen, totalrådgiveren ERIK, hovedentreprenøren Hoffmann A/S og alle håndværkerne.

- Alle har virkelig gjort deres for at få det til at lykkes.

Der er blandt andet blevet gennemført en række tiltag, for at passe så godt på håndværkerne som muligt, så de føler sig trygge ved at gå på arbejde.

Nyt og gammelt er blevet bygget sammen. Den tidligere sygeplejerskole til højre er bygget om til værelser, der nu kan have 100 overnattende. Foto: Mette Mørk
Annonce

Ekstra sprit og rengøring

Tiltagene omfatter, at der hver dag bliver gjort rent i de skure, hvor håndværkerne opholder sig.

- Og kantinen, som før var et stort fælles lokale, er nu opdelt i rum med eget køleskab, så håndværkerne ikke er mere end 10, når de spiser. Desuden spiser de i skift, og der afsprittes mellem hvert hold, fortæller Thomas Kehren.

Desuden er der på byggepladsen blevet opsat ekstra håndvaske og sprit.

Det daglige arbejde bliver koordineret på sådan en måde, at det spredes så meget ud som muligt.

- På den måde undgår vi mange håndværkere samme sted, siger projektlederen og tilføjer, at der kun holdes et minimum af fælles møder på pladsen. Nødvendige møder holdes med maksimalt 10 deltagere og – hvor det er muligt – over Skype.

- Og så føres der en daglig log, så vi kan følge med i konsekvenserne i COVID-19.

Annonce

Planen holder

Tiltagene har medvirket til, at byggeriet skrider frem helt efter planen.

- Vi bliver færdige med de indvendige arbejder i det beredskabsfaglige afsnit på den gamle Soldalen 12 ved udgangen af denne måned, fortæller Thomas Kehren.

Nybyggeriet, som ligger i forlængelse af den tidligere sygeplejeskole, kører på med fuldt tryk frem til slutningen i juni.

- De eksisterende bygninger på Soldalen 8 er også meget tæt på at være færdige. Vi er lige ved at lave en mangelgennemgang, oplyser projektlederen og opsummerer:

- Så alt i alt holder vi den planlagte fremdrift og tidsplan, og sagsøkonomien er uændret.

En af de helt nye tiltag hos politiskolen i Vejle er en facede-gade til at øve situationer i. Denne slags kulisser har man fået inspiration til i udlandet og er altså heller ikke noget man har på politiskolen i Brøndby. Bag facaden er en ny støjvold, så naboerne får skruet ned for eventuelle gener. Foto: Mette Mørk
Den store skydehal kan bruges både på langs og på tværs. Det er helt specielt lydisoleret byggeri, der gør byggeriet ved politiskolen til en speciel opgave for bygherrer. Foto: Mette Mørk
Gennemsigtighed er et af nøgleordene i byggeriet. IHer er det udformet som en stor cirkel, der giver indsigt til både det nederste og øverste undervisningslokale ude fra de fælles arealer. Foto: Mette Mørk
Der bliver også store glasvægge ind til den store hal, hvor der skal trænes. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: 1,3 millioner danskere tilbydes test for antistoffer mod corona

Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce