Annonce
Børkop

Trods indsigelse: Der lægges op til, at der kan bygges i Børkop midtby

Sådan skal de se ud, ifølge Vejle Kommune. Altanerne skal vende indad mod en fælles parkeringsplads. Illustration: Vejle Kommune
Annonce

Børkop: Når teknisk udvalg her i eftermiddag dag mødes, er et af punkterne på dagsorden en endelig godkendelse af byggeri af seniorvenlige boliger i midtbyen i Børkop.

Projektet opføres i to etager og indeholder i alt 26 etageboliger. Bebyggelsen ligger ud mod Vestergade og der vil være fælles parkeringsplads i midten af bebyggelsen.

Der har været en periode med offentlig høring, og der kom en enkelt indsigelse. Det er en nabo, der er kede af at få frataget deres ugenerede have og terrasse til fordel for det nye byggeri. De er bange for at få indbliks- og skyggegener.

Hos teknik og miljø i Vejle Kommune erkender man, at naboen vil få et andet udsyn, men forvaltningen vurdere ikke, at byggeriet vil give væsentlig skyggegener. Desuden pointerer forvaltningen, at der kun bygges i to etager, hvilket er under 8,5 meter, og det byggeri må man kunne forvente kan blive bygget i en by.

Men nu er det op til politikerne i udvalget at godkende det, og derefter skal økonomiudvalg og byråd ligeledes endelig godkende det.

Hvis lokalplanen godkendes, er det planen, at der skal rives tre huse ned, og derefter skal de 26 etageboliger opføres på grunden.

Planer om seniorvenlige boliger i Vestergade Børkop. Illustration: Vejle Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce