Annonce
Vejle

Trods sparetider: Melson vil skaffe bybus til Vejles "nye" bydele

Der er bygget rigtig mange villaer og rækkehuse, siden avisens fotograf sendte dronen i vejret over Tirsbæk Bakker tilbage i sommeren 2016. Derfor mener formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V), at bydelen nu er moden til at få en bybus. Arkivfoto: Silas Bang Grevinde Alexandra havde signeret en bunke eksemplarer af sin bog "Mit lykkelige land". Den solgte godt blandt publikum i Vejle Musikteater onsdag aften. Der er bygget rigtig mange villaer og rækkehuse, siden avisens fotograf sendte dronen i vejret over Tirsbæk Bakker tilbage i sommeren 2016. Derfor mener formanden for teknisk udvalg, Christoffer Melson (V), at bydelen nu er moden til at få en bybus. Arkivfoto: Silas Bang

Et flertal i teknisk udvalg skærer i flexture og buslinjer, men udvalgsformanden går efter at skaffe Grundet og Tirsbæk Bakker bybusbetjening.

Vejle: Borgere i Tirsbæk Bakker og på Grundet har fået forkert besked. De kan alligevel bestille flexture, selvom det i første omgang forlød, at ordningen er sparet væk i hele Vejle by, fordi hele byen bliver betragtet som ét stort bybusområde.

Den problematik har Vejle Amts Folkeblad afdækket de seneste dage, for faktum er, at der aldrig har kørt en bybus i den nye bydel Tirsbæk Bakker i Bredballe, mens bussen har været savnet i Grundet i årevis.

Men står det til formanden for Vejle Byråds tekniske udvalg (V), Christoffer Melson, bør begge bydele, der fortsætter med at vokse i disse år, have fast bybusbetjening.

- Vi har endnu ikke fået en bybusrute til Grundet eller Tirsbæk Bakker, men vi har i mange år haft et ønske i teknisk udvalg om at få lavet en bybus både i Tirsbæk Bakker og på Grundet. Vi skal have lavet nyt bybusudbud i år, og jeg håber personligt på, at vi får både Tirsbæk Bakker og Grundet med. Og så har de flexture i de to områder, indtil vi har sørget for, at de er bybusbetjente, siger Christoffer Melson.

Enten kan byrådet bevilge flere penge til bybusserne ved efterårets budgetforhandlinger. Eller også kan vi skrue ned for kørslen på de ruter, hvor der ikke kører så mange passagerer.

Christoffer Melson (V), formand for teknisk udvalg

To finansieringsmuligheder

Ønsket om at udvide bybusbetjeningen med ekstra områder i Vejle kommer på samme tidspunkt, hvor Christoffer Melson har stået i spidsen for en nedskæring af den kollektive trafik. Blandt andet med indskrænkningen i flexturene i Vejle by og med lukningen af busrute 322 mellem Jelling og vejle.

Men udvalgsformanden ser to løsninger for at få bybussen til at køre ind omkring Grundet og Tirsbæk Bakker på trods af nedskæringerne.

- Enten kan byrådet bevilge flere penge til bybusserne ved efterårets budgetforhandlinger. Eller også kan vi skrue ned for kørslen på de ruter, hvor der ikke kører så mange passagerer og så bruge pengene på de to områder i Vejle, hvor vi har en udfordring i dag, siger Christoffer Melson.

Kan køre ad ny ringvej

Behovet for en bybus i Tirsbæk Bakker er et forholdsvis nyt fænomen, da bydelen først de senere år har vokset sig stor nok. Til gengæld har borgere på Grundet blandt andet via en underskriftindsamling længe gjort politikerne opmærksomme på ønsket.

Men nu mener udvalgsformanden, at tiden er moden til igen at sende bybussen ind omkring bydelen, der har fået mange nye udstykninger, siden bussen sidst slog en sløjfe ind på Grundet.

- På Grundet er det meningen, at vejen skal gå hele vejen rundt om bydelen, så bussen kan køre bagom og ikke som tidligere, hvor busruten endte blindt, og bussen skulle vende og køre tilbage ad samme vej. Det er først nu, at den sidste lokalplan er vedtaget, og det bliver mere praktisk at lave en rute, hvor området bliver gjort helt færdigt, og hvor bussen kan komme rundt ad ringvejen, fortæller han.

Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Jeanette og Kenneth fra Jerlev overtog Humlum Kro i februar: - Det ser meget håbløst ud lige nu

Annonce