Annonce
Børkop

Trods stor ombygning: Hallen har sit eget liv

Selvom Gårslev Hallen i øjeblikket er under ombygning, er der stadig fuld gang i aktiviteterne. Her er seniorerne i fuld gang med dans og idræt. Foto: Jørgen Flindt
Selvom store dele af Gårslev Hallen er under ombygning, så virker selve hallen. Og den bruges stadig dagen lang. Med de udfordringer det nu giver.

Gårslev: De 30 seniorer er i fuld gang med at danse.

Det er første gang efter juleferien, og den byder på en overraskelse for medlemmerne af senioridrætten i Gårslev. De er blevet mødt af en til dagen inviteret instruktør, Trine Alvilda Jensen, og det betyder godt med grin, høj puls og brede smil. Og dans i forskelig form.

Det foregår i Gårslev Hallen, og den hal er ganske vist under ombygning, men med en ny indgang, omklædning og et par døre, der er fjernet og muret til, ja så går det hele nu ret fint.

- Vi er stadig meget aktive i hallen. Den kan jo godt bruges, selvom håndværkerne er i fuld gang med at ændre store dele. Det er omklædningsrum og café, vi for tiden mangler, og det lever vi fint med, mens det står på, siger Laila Lyngsøe, der er instruktør for senioridræt i Gårslev.

En af de store ændringer er, at man ikke kan klæde om i hallen. Det løses meget simpelt ved, at omklædningen og badet må man klare derhjemme.

Laila Lyngsøe forklarer, at der på et tidspunkt var lidt udfordringer med byggeriet, for dørene ind til omklædningsrummene var pillet af, og der var sat plastik op i stedet. Det betød dog, at man i hallen kunne høre håndværkerne. Og omvendt. Men det blev løst på en snarrådig måde.

- Dørene er blevet muret til, så nu kan vi slet ikke høre håndværkerne, og de kan heller ikke høre os. Ikke at det forinden var det helt store problem, men når det er sagt, så jo, det var smart gjort, siger hun.

Annonce

Vi er stadig meget aktive i hallen. Hallen kan jo godt bruges, selvom håndværkerne er i fuld gang med at ændre store dele.

Laila Lyngsøe, instruktør for senioridræt i Gårslev.

Skoleidræt

Også hos naboen til hallen, Gårslev Skole, mærker man, at idrætstimerne er anderledes end vanligt.

- Det giver da udfordringer, men ikke noget, vores gymnastiklærere ikke kan løse. Det er klart, at eleverne kan ikke komme i bad efter idræt, så det tages der højde for, men ellers virker det til, at tingene kører fint derudad, siger Susanne Feder, der er skoleleder.

Stå klar i år

Gårslev Hallen har været under ombygning siden midten af efteråret, og det er planen, at arbejdet vil stå på i det meste af 2020.

Hallen skal udvides med blandt andet et helt nyt fitnesscenter, der ikke er, som den slags normalt er. I Gårslev skabes nu et sted, hvor folk med og folk uden handicap kan træne på lige vilkår.

Det er JP&C i Vejle og den lokale entreprenør Lars Kloster, der deles om entreprisen. Der er tale om et byggeri til over seks millioner kroner.

Der er ingen omklædningsrum, så man må sno sig med den del. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efter avisens afsløring om dobbeltrolle: Fyret indkøbschef trækker sig som sponsoransvarlig i Hover IF

Danmark For abonnenter

Millionsvindler kendt i fodboldkredse – tidligere dømt for at køre fans ned

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];