Annonce
Billund

Trods tårnhøjt smittetryk i Grindsted åbner biografen: Vi krydser fingre for, at smitten ikke stiger mere

Britt Forsberg Nielsen og andre frivillige glæder sig til at genåbne Grindsted Kino på torsdag. Arkivfoto: Annett Bruhn
Grindsted Kino åbner på torsdag og krydser fingre for, at smitten ikke stiger mere. Så er biografen nemlig en af de institutioner, der bliver bedt om at lukke igen.

Grindsted: Torsdag er det biografernes tur. Britt Forsberg Nielsen i Grindsted Kino er klar til at åbne dørene, lade popcornene poppe og ikke mindst til at vise film.

Beslutningen om at følge regeringens og forligspartiernes genåbningsplan er dog taget med en del usikkerhed. Grindsted Sogn er på grund af meget højt smittetryk i fare for at blive ramt af en nedlukning.

Britt Forsberg Nielsen og andre frivillige har dog tirsdag eftermiddag besluttet at åbne, da de længe har været klar og glædet sig. Nu håber de det bedste.

Annonce

- Vi åbner og krydser fingre for, at smitten ikke stiger mere, siger hun.

Ingen rød løber

Biografen venter dog med at rulle den røde løber ud, når man torsdag klokken 16 åbner dørene for gæster, der vil ind og se Anders Thomas Jensens nye komedie "Retfærdighedens ryttere". Aftenforestillingen er Vinterbergs "Druk", som Britt Forsberg Nielsen nok mener kan tåle et gensyn - ikke mindst, da den lige har vundet en Oscar.


Vi åbner og krydser fingre for, at smitten ikke stiger mere.

Britt Forsberg Nielsen


- Men vi venter lige med at gøre det store ud af det. Nu skal vi bare have personalet i gang igen, siger Britt Forsberg Nielsen.

Biografen har den 21. og 22. maj snigpremiere på Marco effekten, den femte film i serien efter Jussi Adler-Olsens krimier. I den forbindelse overvejer de frivillige at gøre noget ekstra ud af turen ind i biografens røde mørke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Annonce