Annonce
Navne

Mindeord: Trods tab af kone og børn holdt Niels Poulsen fast i sit lyse livssyn

Niels Poulsen var sammen med daværende borgmester Ejgil W. Rasmussen (i baggrunden) med til at tage de første spadestik, da byggeriet af seniorbofællesskabet Trekanten i Hovedgård blev sat i gang i 2005. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Mindeord: Alfred Futtrup, Vejle, har skrevet mindeord om Niels Poulsen, Hovedgård, der døde 27. marts som 95-årig: 

Niels og Else Poulsen havde i mange år landbrug i Gedved, hvor fem børn voksede op.

Niels Poulsen var en stærk og arbejdsom mand. Efter landmandslivet flyttede parret til Gedved, men Niels havde stadig overskud af kræfter. Han overtog landbrugets husbondafløsning, og han tog også selv del i afløsergerningen.

Niels Poulsens liv har ikke kun været glæde. Han mistede sin kone i 2002, og han har måttet sige farvel til tre af sine børn.

Han var en person, der vidste og viste, at man skal leve i nuet og få det bedste ud af minderne og tilværelsen. Man hørte aldrig klage fra ham.

Han var noget i retning af en humørbombe, der ønskede og forstod at leve. Han var altid klar til sjov, var altid klar til fest og var altid klar til et spil kort.

Gennem seniordans lærte han jævnaldrende Ellen Jensen at kende, og de udviklede et godt venskab. Sammen var de i første række ved oprettelse af lejeboliger i Hovedgård, og Niels tog det første spadestik.

Niels og Ellen valgte bolig ved siden af hinanden, hvor venskab og samarbejde kunne videreføres, og hvor de sammen kunne være aktive.

Niels har været en central del af områdets fysiske pasning.

Æret være Niels Poulsens minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce