Annonce
Billund

Troels Ravn kalder trafikoplæg fint - men havde gerne set både en motorvej og en jernbane til Billund

Troels Ravn (S) bakker op om den trafikplan, som regeringen torsdag fremlagde. Alligevel er han ærgerlig over, at regeringen ikke ønsker at prioritere en ny motorvej i Jylland og en jernbane til Billund. Arkivfoto: André Thorup.
Trafikplanen er fin, mener Troels Ravn (S), som alligevel gerne havde set, at hans parti havde prioriteret en motorvej og en jernbane til Billund Lufthavn.

Billund: Billund i almindelighed – Billund Lufthavn i særdeleshed – stod tilbage med en lang næse, da regeringen torsdag fremlagde sit udspil til en kommende trafikplan med investeringer for et trecifret milliardbeløb. Hverken en ny jysk motorvej, i folkemunde kaldet Hærvejsmotorvejen, eller en jernbane fra Vejle til Billund var med i regeringens udspil.

Troels Ravn (S), der er valgt i Vejenkredsen, som dækker Billund og Vejen Kommuner, betegner overordnet planen som ”rigtig fin”, men også han havde gerne set, at Billund-området i højere grad var blevet tilgodeset, eksempelvis i form af en ny motorvej op gennem Jylland.

- Jeg mener, at Hærvejsmotorvejen er vigtig, både af hensyn til aflastning af E45, men også fordi vi skal have et Danmark, der hænger sammen, og vi skal også sikre udvikling og vækst i vores del af landet. Vi skal sikre, at der kan være virksomheder, arbejdspladser og bosætning, og der vil motorvejen spille en meget stor og afgørende rolle, siger Troels Ravn.

Annonce

Havde gerne set en jernbane

Heller ikke en jernbane til Billund Lufthavn ønsker regeringen umiddelbart at prioritere. Det har vakt stor frustration hos lufthavnen, og også regeringspartiets lokale folketingsmedlem ser gerne, at banen på et tidspunkt kan blive en realitet.

Trafikplanen

Regeringen fremlagde torsdag en trafikplan til et trecifret milliardbeløb.

Planen beskriver, hvordan blandt andet den østjyske motorvej skal udvides, ligesom det skal undersøges, om broen over Vejle Fjord skal udvides. Desuden skal motorvejen ved Odense udvides.

Regeringen ønsker dog ikke at prioritere en ny motorvej op gennem Jylland, ligesom den heller ikke ønsker at sætte penge af til en jernbane fra Vejle til Billund.

- Jeg havde selvfølgelig gerne set en jernbane til Billund, og jeg kan godt se de argumenter, som direktøren for lufthavnen kommer med. Derfor havde jeg gerne set banen af hensyn til udviklingen af Billund Lufthavn, som er vigtig for vores område, siger Troels Ravn, som dog ikke mener, at Billundbanen skal lægges i graven, blot fordi den ikke er med i regeringens oplæg.

- Jeg noterer mig, at Togfonden stadig skal drøftes i et særskilt forløb mellem de partier, som er en del af aftalen, siger han.

Annonce

Blev ikke vindere

Vi kan vel ikke komme udenom, at vores lokalområde ikke ligefrem var blandt vindere, da planen blev fremlagt?

- Nej, det kan vi bestemt ikke. Jeg stiller mig ikke op som Komiske Ali og påstår andet. Men det er ikke det samme som, at jeg skyder planen af bordet. Jeg er rigtig stolt over den trafikplan, for jeg synes, at den på mange måder udmærker sig ved at være helhedsorienteret og tage fat om de væsentlige problemstillinger.

Står du i en situation, hvor det kan være vanskeligt både at være tro mod din valgkreds og mod dit parti?

- Vi har heldigvis masser af luft til, at man kan debattere tingene. Vi har haft et internt temamøde om planen, hvor man har kunnet lufte sine idéer og holdninger. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg gerne ser en Hærvejsmotorvej, og det ændrer det her ikke på, siger Troels Ravn og minder om, at regeringens udspil alene er et forhandlingsoplæg, hvor Folketingets øvrige partier har mulighed for at komme med forslag til justeringer.

- Nu kommer der et forhandlingsforløb med partierne omkring bordet, og så er det et spørgsmål om, hvad man kan forhandle sig til. Man skal kunne tælle til 90 mandater, siger Troels Ravn.


Jeg mener, at Hærvejsmotorvejen er vigtig, både af hensyn til aflastning af E45, men også fordi vi skal have et Danmark, der hænger sammen, og vi skal også sikre udvikling og vækst i vores del af landet.

Troels Ravn
Annonce
Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Her kan du komme til at holde i kø: Motorvejsbro i Vejle får lysregulering i 10 uger

Billund For abonnenter

Filskov Kro mangler medarbejdere: - Vi har sagt rigtig meget nej, og det gør virkelig ondt

Vejle Boldklub

VB siger farvel: Midterforsvarer skifter til Skotland

Kultur

Ustadigt vejr holder ikke Verdensballetten tilbage: - Vi har aldrig aflyst en forestilling på grund af dårligt vejr

Alarm 112 For abonnenter

Mystisk rød lastbil efterladt tæt ved turistattraktion: Chauffør er kørt til hjemland i nyindkøbt personbil - landbetjent føler sig magtesløs

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Billund

Lidl er rykket ind i Miniland

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Vejle

Forening får stor gave: Nu kan vi virkelig gøre en forskel

Kultur For abonnenter

Han kan ikke spille et instrument, men han har et monsterhit: Vejledreng har fået amerikansk pladekontrakt

Erhverv

Anni og Lars hitter med nyt tiltag på tankstationen: Kunderne kommer fra hele landet

Annonce