Annonce
Udland

Trump roser sig selv for flotte jobtal

Tom Brenner/Reuters
Trump vil fredag eftermiddag dansk tid holde pressekonference om den nye jobrapport, meddeler han på Twitter.
Annonce

USA's præsident, Donald Trump, roser sig selv i en række beskeder på Twitter fredag, efter at de seneste jobtal fra USA var overraskende gode.

- Virkelig stor jobrapport. Godt gået præsident Trump (for sjov, men sandt), skriver Trump i et tweet, få minutter efter at tallene var offentliggjort.

Her varsler han også en pressekonference klokken 16 dansk tid, hvor han vil tale om de seneste jobtal.

De nye tal fra arbejdsministeriet viser, at der i maj blev skabt 2,5 millioner arbejdspladser i USA uden for landbruget.

Det var en stor overraskelse for økonomerne, der forventede, at otte millioner arbejdspladser ville gå tabt på grund af coronakrisen.

Jobskabelsen betød, at arbejdsløshedsprocenten faldt til 13,3 procent fra 14,7 procent i april. Økonomerne ventede en stigning til i nærheden af 20 procent.

- Det er et kolossalt tal. Det er glædeligt, lad os kalde det, hvad det er. Markedet havde ret! Det er pragtfuldt!, lyder det videre fra præsidenten.

Trump er alvorligt presset af en række problemer på hjemmefronten. Dels er USA præget af de værste uroligheder i årtier, og dels har over 108.000 amerikanere mistet livet, efter at de var smittet med coronavirus.

Præsidenten har fået massiv kritik for sin håndtering af begge de to store kriser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce