Annonce
112

Tumult til gymnasiefest: Pige sparket i ansigt og bryst

Jule-Bacchus er den største af årets gymnasiefester på Rosborg Gymnasium & HF, men fredag måtte politiet tilkaldes i forbindelse med et voldssag. Arkivfoto: Torben Glyum
En 20-årig elev på Rosborg Gymnasium blev fredag aften væltet omkuld på dansegulvet og sparket i ansigt og bryst.

Vejle: Det sker kun sjældent, at politiet bliver tilkaldt, når de vejlensiske gymnasier holder fest.

Men det var tilfældet fredag, da Rosborg Gymnasium & HF holdt sit årlige Jule-Bacchus, hvor bandet Suspekt blandt andet var hyret til at spille for de unge.

Klokken 21.30 opstod der tumult på det tætpakkede dansegulv, hvor en elev, en 20-årig pige fra Vejle, blev væltet omkuld på gulvet og sparket fem gange i bryst og hoved af to ukendte gerningsmænd.

- Det er ikke så tit, at vi kommer ud på gymnasierne, for de stiller selv med vagter. Men det blev nødvendigt fredag. Vi kender ikke identiteten på de to gerningsmænd, men mon ikke vi kan løbe dem op, da det er en lukket fest? sagde vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus, lørdag.

Lørdag formiddag havde han ingen oplysninger om pigens tilstand efter overfaldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce