Annonce
Indland

Tusindvis af grunde kan være forurenede med fluorstoffer

Marken ved Korsør, der viste sig at være forurenet med det giftige stof PFOS. Tusindvis af grunde kan være forurenet med flourstoffer som PFOS, skriver Jyllands-Posten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Problemet med PFOS og andre giftige fluorstoffer kan være langt mere omfattende end de udpegede 188 områder.

De 188 steder i Danmark, der skal undersøges for det sundhedsskadelige stof PFOS, er langt fra de eneste grunde, der kan være forurenet med fluorstoffer.

For stofferne er ikke kun anvendt i brandskum, men i en lang række andre brancher også, blandt andet tæppe-, møbel-, jern- og metalindustrien.

Det skriver Jyllands-Posten.

Annonce

- Der er langt flere grunde, som er forurenet med fluorstoffer. Jeg vurderer, at der kan være tale om tusindvis af grunde, siger Bente Villumsen, leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner, til avisen.

Regionerne har siden 2007 taget prøver af omkring 20.000 grunde, som i dag er markeret som forurenede. Herudover har regionerne en liste med cirka lige så mange potentielt forurenede grunde.

Grundene er blevet testet for en lang række giftige stoffer, men kun ganske få er blevet testet for fluorstoffer. Det skyldes, at analysemetoderne først for nylig blev udviklet til også at kunne spore fluorstoffer, og at der først for få år siden kom kvalitetskriterier for fluorstoffer.

- Så der kommer til at gå mange år, før vi ved, hvor alle forureningerne med fluorstoffer er, siger Bente Villumsen til Jyllands-Posten.

Artikel fra JP

I foråret kom frem, at fluorstoffet PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig på samme måde til aftagerne af oksekødet.

Der blev taget blodprøver af kogræsserforeningens medlemmer, og de viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Fredag offentliggjorde Danske Regioner så en liste over 145 brandøvelsespladser, der nu skal undersøges. Oven i det kommer 43 lokationer, som Forsvaret har udpeget.

For store mængder af PFOS kan påvirke leveren og immunsystemet, og det står også på listen over kræftfremkaldende stoffer.

Samtidig nedbrydes stoffet meget langsomt i kroppen, og der findes ikke en kur til at få det væk.

Miljøminister Lea Wermelin (S) skriver i en mail til Jyllands-Posten, at brandøvelsespladserne står som en "klar prioritet".

- Men jeg har også klart sagt, at de relevante myndigheder skulle iværksætte de tiltag, der var nødvendige. Her skal der selvfølgelig også ses mere bredt på, om der er problemer med PFAS-forurening (en samlebetegnelse for fluorforbindelser, red.) fra andre kilder end brandøvelsespladser.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Vejle For abonnenter

Gør dig klar til fem måneders støj-inferno i midtbyen: Fra denne dato går det løs, når der skal bankes pæle i til nyt byggeri

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Annonce