Annonce
Vejle

Tv-egnet kunstværk: Vejle skal have et varigt minde om Tour de France

Vejle skal have et varigt og tv-egnet kunstværk i bybilledet i forbindelse med Tour de France. Det kan blive et gavlmaleri, men det urbane blikfang bliver nok ikke en hvidhaj som det, street-artist Eske Touborg har graffitimalet i Vestergade i Aarhus. Arkivfoto: Flemming Krogh
Kulturudvalget har afsat en halv million kroner til et gavlmaleri eller andet kunstværk, som både skal være blikfang på dagen, men også et varigt minde om byens tour-start.

Vejle: Et stort mediecirkus og en masse tilskuere vil være på plads i Vejle søndag 3. juli næste år.

Her er Vejle startby for tredje etape af verdens hårdeste cykelløb, Tour de France, men rytterne vil hurtigt være ude af byen, når først starten er gået.

Rytterne cykler mod Jelling og vender for en kort stund tilbage til Vejle på Koldingvej, inden turen går sydpå mod afslutningen i Sønderborg.

Annonce

Vejle Kommune har planer om at udnytte den store fokus til at skabe et væld af aktiviteter i byen på selve dagen og i dagene op til, men hvad står tilbage, når Tour-karavanen og de mange mennesker har forladt byen?

Det spørgsmål vil politikerne i kulturudvalget gerne have et håndgribeligt og meget synligt svar på.

Derfor har udvalget sat gang i en proces, der skal resultere i en eller anden form for varig kunst i det offentlige rum i forbindelse med Tour de France.

Vil gerne fremvise en arv

- Vi vil gerne have en arv, så man i årene derefter kan se, at der var Tour de France i Vejle i 2022. Samtidig vil vi gerne have kunsten og kulturen ud at leve mere i byen, forklarer formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv (K).

Afsætter en halv million kroner

  • Vejle skal udsmykkes og have et kunstværk, som kan minde vejlenserne og byens gæster om den julidag i 2022, da Tour de France lagde vejen forbi byen.
  • Til det formål har kulturudvalget afsat 500.000 kroner, da det er forvaltningens vurdering, at et gavlmaleri i en relevant størrelse til formålet koster mellem 250.000 og 450.000 kroner inklusiv klargøring af gavl.
  • Dertil kommer en udgift på skitser på cirka 45.000 kroner i den indledende udvælgelseskonkurrence, samt muligvis en løbende udgift til leje af gavl, hvis den valgte gavl er privatejet.
  • I forhold til vedligeholdelsen kan et gavlmaleri som udgangspunkt bestå i 10 til 15 år afhængig af vejr og vind. En renovering efter otte til 10 år koster, ifølge forvaltningens skøn, omkring samme pris som etableringsprisen.

På et møde tilbage i januar bad udvalget forvaltningen komme med bud på varig kunst i bybilledet, og her blev der blandt andet talt om gavlmalerier.

- Om det skal være gavlmalerier, er ikke afgørende, men det skal være noget, der har høj kunstnerisk værdi, og så skal det være tv-egnet, fortæller kulturudvalgsformanden.

Annonce

Arbejder med gul asfalt

Aktuelt arbejder forvaltningen også  med andre kunstneriske nedslag samt en generel udsmykning af byrummet i forbindelse med Tour De France, blandt andet i Strandgade, der er central på ruten.


Vi vil gerne have en arv, så man i årene derefter kan se, at der var Tour de France i Vejle i 2022.

Dan Arnløv (K), kulturudvalgsformand


Der er arbejdes med kunst på fliser, gul asfalt og kunst i forbindelse med rundkørslen ved havnen. Disse projekter er i proces og ikke endelig vedtaget, men et kunstværk i forbindelse med Tour de France skal have en vis størrelse og kunstnerisk kvalitet for at gøre sig gældende på tv-billeder og overfor publikum og turister.

Annonce

Flere penge nødvendigt

Når det gælder mulighederne for et gavlmaleri er Vejle Museerne i gang med at undersøge, hvilke gavle på ruten der kan blive aktuelle, og forvaltningen foreslår, at gavlkunsten udbydes i en skitsekonkurrence.

- Vi har besluttet, at hele kulturudvalget bliver dommerkomité, og jeg tror, at vi skal finde flere penge end den halve million kroner, vi har afsat til formålet, så vi får lidt mere liv i byen, siger Dan Arnløv.

Til udvælgelsen vil to til tre kunstnere før sommerferien få mulighed for at komme med et bud på værket, hvilket forventeligt vil koste omkring 15.000 kroner per skitse.

Blandt de indkomne forslag udvælges det endelig kunstværk, og ifølge tidsplanen skal udvælgelsen ske  umiddelbart efter sommerferien, så værket udføres til at stå færdig i april eller maj næste år.

Annonce
Navne For abonnenter

27-årige Michelle er uhelbredeligt syg af sjælden sygdom: 'Jeg har forliget mig med tanken om at dø med det. Jeg vil bare ikke dø af det'

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Egtved

Tusindvis af liter varmt vand forsvandt: Nu er årsag til varmeværks store vandspild fundet

Erhverv For abonnenter

Bagerpar blev smittet med corona for næsten et år siden: I dag må de stadig tage en middagslur på sofaen og få hjælp til at lave romkugler

Erhverv

Vejle-konditor bliver landskendt på TV 2: Optagelserne tog sin tid, fordi hun fik grineflip

Alarm 112

37-årig mand i kritisk tilstand efter soloulykke på landevej

Dødfødsler som følge af covid-19 stiger

Alarm 112 For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Vejle

Der skal lægges rør i jorden: En af Vejles store indfaldsveje spærres i nogle timer

Billund

Legoland søger medarbejdere: Du kan få løn for at lege med Legoklodser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Alarm 112

Politiet efterlyste 56-årige Søren: Han er nu fundet i god behold

Leder For abonnenter

Forbud mod larm og støjende adfærd ved demonstrationer mod kriminelle: Politiet er snublende tæt på at krænke den grundlovssikrede rettighed i Sandvad

Hedensted

Ingen vil bruge gammel spejderhytte: Nu står den til nedrivning

Annonce