Annonce
Vejle

Tv-lægen var indlagt på den lukkede i Vejle i tre dage: I aften kan du se, hvad han oplevede

"Lægens bord" på DR1 sender i aften en længere reportage fra psykiatrisygehuset i Vejle. Foto: Martin Rieck/Camilla Keller/DR
"Lægens bord" på DR1 sender i aften en længere reportage fra psykiatrisygehuset i Vejle.
Annonce

Vejle: Der er mange myter og forestillinger. Men hvordan er livet egentlig på en psykiatrisk afdeling?

For at undersøge det lod DR's tv-læge Peter Qvortrup Geisling sig indlægge på en lukket afdeling på psykiatrisygehuset i Vejle. En oplevelse, der efter sigende har gjort stort indtryk på ham. Det står i hvert fald i programoversigten på DR's hjemmeside.

Programmet kan ses i "Lægens bord" i aften. Region Syddanmark oplyser til avisen, at Peter Qvortrup Geisling var indlagt på afdelingen i tre dage.

I programmet vil han blandt andet berøre emnet ECT-behandling - måske bedre kendt som elektrochok - og nedbringelse af tvang.

Han vil desuden følge en patients indlæggelse. Efter selve indslaget fra Nordbanen 5 i Vejle bliver ledende overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen og ECT-sygeplejerske Pia Andersen interviewet i studiet om psykiatriens historie og den moderne psykiatri. Og også om psykiatrien under corona-pandemien.

Annonce

Gå med oprejst pande

Vejle Amts Folkeblad har tidligere talt med Pia Andersen ved åbent hus i psykiatrien.

- Elektrochok er kontroversielt, og min mission er at udbrede viden for at komme fordomme til livs. Mange patienter går skamfulde herfra og fortæller ingen om det. De skal gå med oprejst pande, sagde sygeplejersken dengang.


Elektrochok er kontroversielt, og min mission er at udbrede viden for at komme fordomme til livs. Mange patienter går skamfulde herfra og fortæller ingen om det. De skal gå med oprejst pande.

Pia Andersen, ECT-sygeplejerske


Avisen talte også med ledende overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen, da han i starten af 2020 tiltrådte stillingen på psykiatrisygehuset. Det skete efter en periode med dårligt arbejdsmiljø og personaleflugt, der medførte en alvorlig grad af lægemangel, som regionen til sidst skred ind over for.

- Min omgangskreds og flere kollegaer syntes, at det var lige spændende nok. Men altså... jeg har aldrig været bange for en udfordring. Ellers havde jeg heller aldrig søgt stillingen, forklarede han om valget.

"Lægens bord - tv-lægen på den lukkede" bliver sendt i aften klokken 21.25-21.55.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de nyeste corona-tal for Vejle her: Smittetallet stiger stadig - godt hjulpet på vej af B117

Annonce