Annonce
Udland

Tv-station: Ni såret ved eksplosion nær lufthavn i Østrig

Østrigsk radio: 250 brandfolk og redningsfolk er udkommanderet til storbrand på eksplosionsstedet.

Den tyske tv-station N-TV rapporterer, at ni personer er blevet alvorligt såret ved en eksplosion og en brand i bygninger med et affaldsanlæg nær lufthavnen Linz i Østrig. Tre af de sårede er hårdt kvæstet.

Eksplosionen skete lidt før klokken 8.00 torsdag morgen i en hal i lufthavnsområdet i Hörsching, oplyser Østrigs politi.

- Der er ingen tegn på, at der er terror bag eksplosionen, siger en polititalsmand.

Ifølge oplysninger fra radiostationen Österreichischen Rundfunks er 250 brandfolk og redningsfolk udkommanderet til stedet.

De tre hårdt sårede er svært forbrændte og er fløjet til brandsårsafdelinger i Wien og München.

Seks personer har fået lettere eller mellemsvære forbrændinger og er bragt til behandling i Linz.

Der er en voldsom røgudvikling fra branden.

En talskvinde for politiet siger til lokale medier, at det kan tage timer at nedkæmpe branden.

To haller i byggeriet meldes fuldstændigt ødelagt.

/ritzau/Reuters


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Alle plejecentre får måske fast læge

Annonce