Annonce
Vejle

Smitterekord på Rosborg Gymnasium, mens stor overnatningsfest fører til stort fravær på andet Vejle-gymnasium

Rosborg Gymnasium & HF melder om coronasmitterekord blandt eleverne efter juleferien. Det samme var mandag tilfældet på Rødkilde Gymnasium. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Rosborg Gymnasium & HF kan - akkurat som Rødkilde Gymnasium i mandags - melde om coronasmitterekord blandt eleverne efter juleferien. På Vejles Tekniske Gymnasium har ét coronatilfælde ført til et tocifret antal afbud.

Vejle: Det er ikke bare på Rødkilde Gymnasium, at der er blevet slået coronasmitterekord efter juleferien.

Kristine Kortnum, rektor på Rødkilde Gymnasium, kunne ved skolestart mandag morgen fortælle, at 19 elever var blevet testet positiv for covid-19, hvilket var gymnasiets højeste antal hidtil.

Onsdag morgen var eleverne så også tilbage på skolebænkene på Rosborg Gymnasium & HF, hvor den igangværende coronapandemi også var udslagsgivende for adskillige afbud.

Annonce

Rektor Hanne Hautop vil ikke oplyse, hvor mange elever det gælder, men hun bekræfter, at der aldrig har været flere tilfælde på én gang.

- Vi har også flere tilfælde, end vi plejer at have. Men vi er superglade for, at vi får lov til at holde åbent, så eleverne kan modtage fysisk undervisning. Det er noget, vi har kæmpet for under de andre nedlukninger, der har haft stor indvirkning på elevernes indlæring og trivsel, siger hun.

Hun fortæller, at gymnasiet opfordrer både lærere og elever til at få foretaget to ugentlige kviktest.

Nytårsfest og Dublin-tur

Tirsdag sluttede vinterferien på Vejle Tekniske Gymnasium, der har været mindre coronaramt end de øvrige gymnasier i kommunen.

I al fald indtil nu.

Hanne Hautop, rektor på Rosborg Gymnasium & HF, fortæller, at gymnasiet af et rekordhøjt coronatal blandt eleverne. Hun er dog glad for, at eleverne har mulighed for at modtage fysisk undervisning. Arkivfoto

Tirsdagens elevantal var nemlig noget mindre end i dagene op til juleferien: Det skyldes, at flere elever havde været i nærkontakt med en coronaramt elev til en nytårsfest, der blev afholdt på tværs af 1.g-klasserne.

- Vi har tre elever, der er blevet testet positive, men vi har cirka 20 elever, der har været i nærkontakt. Der var blandt andet 16 elever, der sov sammen nytårsaften, hvor der har vist sig at være et positivt coronatilfælde. Disse elever skal testes på fjerdedagen i dag (onsdag, red.), før de kan komme tilbage i skole, siger rektor Jørgen Lassen.



Der var blandt andet 16 elever, der sov sammen nytårsaften, hvor der har vist sig at være et positivt coronatilfælde.

Jørgen Lassen

Han fortæller, at han godt kan mærke, at hverdagen er lidt en anden, end den var forud for juleferien, og at den største udfordring for ham personligt er, hvordan et eventuelt højt antal smittetilfælde skal tackles.

To af gymnasiets klasser - bestående af i alt 44 elever - rejser eksempelvis onsdag 12. januar til Dublin, hvor de befinder sig i dagene frem til søndag.

- Vi har betalt rejsen, og rejsebureauet vil ikke give pengene retur, så længe Udenrigsministeriet ikke har frarådet at rejse ind i landet. Det medfører selvfølgelig mange overvejelser, for hvad gør vi for eksempel, hvis nogen bliver syge derovre, så de ikke kan rejse tilbage med de øvrige elever? Og hvor mange elever skal være testet positive, før vi overgår til virtuel undervisning? Det er sådan noget, jeg går og tænker på, fortæller han.





Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020: Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Vejle

I kan stadig nå det: Men der er ekstra run på bryllupperne på en speciel dato

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Alarm 112

Politiet blev kimet ned: Der kørte en ung mand over Vejlefjordbroen på et elløbehjul

Annonce