Annonce
Udland

Tysk regering vil hjælpe Thomas Cooks kunder

Pascal Guyot/Ritzau Scanpix

Den tyske forbundsregering vil give hundredvis af millioner af euro til dem, som har lidt tab.

Kunder, som har købt rejser eller ferier hos det tyske datterselskab af den konkursramte britiske rejsearrangør Thomas Cook vil kun få en del af deres tilgodehavender tilbage gennem forsikring.

Men den tyske regering lover ifølge dpa at hjælpe.

Foreløbige tal viser, at der skal udbetales erstatninger på omkring 287,4 millioner euro (omkring 2,15 milliard kroner), hvilket er langt mere end den samlede forsikringssum.

Den er på 110 millioner euro (omkring 822 millioner kroner). Det oplyser Zürich forsikringsgruppen onsdag.

Ud af de 110 millioner euro er over halvdelen brugt på at få strandede turister og rejsende hjem efter rejsegigantens kollaps.

Ud af de cirka 150.000 passagerer, som måtte se sig strandet i kølvandet af Thomas Cooks kollaps, har kun 60 procent fået deres køb refunderet inden for selskabets fastlagte 60-dages tidsfrist, skriver The Guardian.

Men Tysklands regering vil yde finansiel bistand til de ramte.

- Skader, som ikke erstattes af andre parter, vil blive betalt af forbundsregeringen, hedder det i en erklæring fra forbundskansler Angela Merkels kontor. Erklæringen blev læst op onsdag på den tyske tv-station ARD.

Det betyder, at den tyske forbundsregering vil give hundredvis af millioner af euro til dem, som har lidt tab.

En række eksperter siger til den tyske nyhedskanal NTV, at de totale tab hos kunderne er på omkring 500 millioner euro (over 3,7 milliard kroner).

Det betyder, at der potentielt er et stort gråt område, som juridiske eksperter nu er ved at undersøge.

- Det er ikke rimeligt at forvente, at kunderne selv skal klare disse svære juridiske spørgsmål, hedder det i erklæringen fra regeringen, som vil oplyse nyt i sagen i begyndelsen af det nye år.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sidste krampetrækninger: Kampen mod oversvømmelser spærrer veje i Østbyen

Vejle

Han sad i Folketinget i 27 år: En mand med både rødt og grønt hjerte skal føre an i Vejles klimakamp

Annonce