Annonce
112

Tyv på Campus og i flere hjem

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Vejle: Patruljecenter Midt har først på ugen modtaget en række anmeldelser om indbrud i byen.

Mellem fredag og mandag er det lykkes en indbrudstyv at komme ind i bygningerne hos Campus Vejle på Boulevarden. Det er uvist, hvordan det er sket, fortæller politikommissær Brian Kristiansen, men tyven har haft held til at stjæle en fladskærm.

En villa på Jakobsmindevej har mellem fredag og lørdag midnat haft indbrud. Tyven er kommet ind via et opbrudt vindue, og der er stjålet smykker.

På Polarvej har der også været en tyv på spil. Mellem fredag midnat og mandag klokken 14.45 har vedkommende aflistet en rude til et hus og været indenfor. Men der er umiddelbart stjålet.

En villa på Kirsten Piils Vej har haft indbrud mellem fredag klokken 17 og mandag klokken 17.25. Herfra er der stjålet tre bærbare computere.

Endelig har der været indbrud i en villa i Lilholtparken i Børkop. Det er sket mellem onsdag den 24. juli og mandag den 5. august. Tyven har opbrudt et vindue og stjålet smykker, fortæller politikommissær Brian Kristiansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce