Annonce
Give

Tyve klippede hul i hegnet og stjal dyreunger i Givskud: Nu flyttes resten til et hemmeligt sted

8. juni blev der født fem nye kapivarunger i Givskud Zoo - Zootopia. Det var første gang i seks år, at der kom unger i parken. Nu er to af dem stjålet. Foto: Givskud Zoo - Zootopia
To kapivar-unger er stjålet fra deres mor i Givskud Zoo - Zootopia. Det betyder, at parken nu har flyttet resten af kapivarerne til et hemmeligt sted.

Givskud: Det var ganske glædeligt, da kapivarerne i Givskud Zoo - Zootopia i juni fik unger, det var nemlig første gang i seks år, men nu er glæden afløst af ærgrelse. To unger er nemlig blevet stjålet fra parken.

Kapivaren er verdens største gnaver, men den er ikke egnet som kæledyr for den almindelige familie. Foto: Givskud Zoo - Zootopia

- Det er sket for omkring 14 dage siden, og det er professionelt arbejde. Der er nogen, der har orienteret sig i parken og kigget på Google Maps og fundet den rigtige vej ind, siger Richard Østerballe, direktør i Givskud Zoo.

Gerningsmændene har nemlig klippet det store trelags hegn op, har hentet to unger og er stukket af igen.

Annonce

- To unger er lige, hvad der passer i en rygsæk, siger Richard Østerballe.

Kørt ud af landet

Direktøren tror ikke, at han får de to kapivarer at se igen, da han oplever tyveriet som professionelt og organiseret.

Blandt andet har parken videoovervågning af en person, der efterfølgende har sonderet området grundigt - givetvis for at se efter muligheder for at få fat i de resterende uger.


Det er professionelt arbejde. Der er nogen, der har orienteret sig i parken og kigget på Google Maps og fundet den rigtige vej ind.

Richard Østerballe, direktør, Givskud Zoo


- Jeg tror, at de unger for længst er i Østeuropa. Jeg har hørt, at andre kapivar-ejere i Danmark også har haft besøg, siger han.

For at sikre de resterende unger er kapivarerne nu midlertidigt flyttet ud af det sydamerikanske anlæg.

Annonce

Tunge dyr med store tænder

En kapivar - også kendt som et flodsvin - er verdens største gnaver og kan blive en halv meter høj og en meter lang, og de vejer omkring 40 kilo.

- De voksne kapivarer er ikke lige til at stjæle. De er tunge og har store tænder, siger Richard Østerballe, der ikke anbefaler at lægge sig ud med en sur fuldvoksen kapivar.

Givskud Zoo er gået ganske stille med dørene omkring tyveriet, da parken ønskede at få sikret resten af flokken, inden flere fik "gode idéer".

Annonce

Godt gemt væk

Den resterende flok kapivarer blev derfor efter tyveriet fjernet fra anlægget, og de går nu et hemmeligt sted. Det betyder, at gæsterne ikke kan se hverken de voksne eller de resterende tre unger, men det er et nødvendigt tiltag for at sikre, at der ikke bliver stjålet flere.

- Jeg ved ikke, hvor længe de skal være væk, men indtil ungerne er store, siger Richard Østerballe.


De voksne kapivarer er ikke lige til at stjæle. De er tunge, og har store tænder.

Richard Østerballe, direktør, Givskud Zoo


Tyveriet er naturligvis meldt til politiet, og de stjålne dyr er microchippet, så de vil nemt kunne spores tilbage til Givskud Zoo.

Annonce

Ingen indbrud i over 30 år

For Richard Østerballe har det været en ubehagelig oplevelse, og det er første gang i mere end 30 år, at parken har oplevet den slags tyveri.

Kapivarflokken er nu gemt af vejen for både gæster og tyveknægte, indtil ungerne er så store, at de ikke længere er attraktive at stjæle. Foto: Givskud Zoo - Zootopia

- Det bekymrer mig rigtig meget, men vi har hidtil været forskånet for den slags. Tidligere har der i Danmark været organiseret tyveri af kænguruer, og vi ved også, at vores papegøjer kan være i fare, men det var en overraskelse, at man nu går efter kapivarer. Nu ved vi jo ikke, hvad de kommer efter næste gang, siger Richard Østerballe.

Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Hedensted For abonnenter

Hedensted frygtes overset i kommende uddannelses-udspil: Langt mindre byer står til at få gymnasier

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce