Annonce
112

Tyve søger nye græsgange: Æggepenge og vaskemønter stjålet

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle: Det er hårde tider for indbrudstyve, som har svært ved at finde private hjem, hvor der ikke er nogen hjemme.

Det er måske årsagen til, at der i øjeblikket bliver begået nogle lidt anderledes former for tyverier.

Mellem onsdag klokken 14 og torsdag klokken 13.53 er der eksempelvis blevet anmeldt et tyveri fra en vaskekælder i Aagade. Her er et vindue til kælderen blevet brudt op, hvorefter gerningsmanden er kravlet ind og har rykket møntautomaten fra vaskemaskinen ud af væggen. Pengene er blevet taget med, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

På Aldebertsmindevej har en tyv tømt kassebeholdningen ved et lille gårdssalg, hvor der bliver solgt æg til private.

- Pengeboksen er blevet brækket op, og beholdningen stjålet. Det er sket flere gange, men nu har anmelderen fået nok, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Tyveriet er sket torsdag mellem klokken 8 til 24.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce