Annonce
Vejle

Tyveknægte stjal videokameraerne: Men så satte museumsfolkene det tunge skyts ind i kampen om Uhrhøj-skatten

VejleMuseerne satte ekstra kræfter ind i denne uge for at få undersøgt omgivelserne til det sted, hvor Uhrhøjskatten blev fundet - før skattejægere gør det om natten - og det gav pote med flere hundrede ekstra sølvmønter. Foto: Leif Baun
Tyvagtige elementer gjorde et tredje forsøg på at plyndre møntfundet på Uhrhøj. Men så satte VejleMuseerne kavaleriet ind.

Uhrhøj: Cirka 2750 sølvmønter og otte guldmønter.

Mindst så stor er møntskatten fra 1400-tallet, der blev fundet på Uhrhøj før efterårsferien.

Kassemester bag denne opgørelse er museumsinspektør Anders Horsbøl Nielsen, der talte fundet sammen og var klar med et resultat sent torsdag.

Det betyder, at fundet ender med at være 3,5 gange så stort, som da museet først fortalte om skatten. Den gang troede VejleMuseerne, at man var ved vejs ende, da der var fundet cirka 800 mønter. Dem kunne man i 1400-tallet købe 10-11 køer for. Så det tredoblede møntfund svarer til et mindre kvægmarked.

Annonce
Vi har fået meldinger om, at der tidligere har været en kildekalkformation i området i stil med "Grejs Klipper". Det kan have været udgangspunkt for den person, der har gravet mønterne ned. At bruge et træ som kendemærke kan være vanskeligt, hvis der har været bevoksning dengang.

Anders Horsbøl Nielsen

Stjal videokameraer

Og dermed er dét, man kunne kalde kampen om Uhrhøjskatten så forbi.

Tre gange forsøgte røvergravere, som museumsfolkene kalder dem, at grave efter skatten om natten. De lod sig ikke bremse af, at museet skiltede med, at området var videoovervåget. De stjal bare videokameraerne. Man må derfor tro, at de har været på stedet i dagtimerne for at finde ud af, hvor kameraerne sad.

Fra andre udgravninger kender man til, at mørkemennesker dukker op om natten med detektorer og pandelamper for at rode i museernes udgravninger.

På Uhrhøj véd museumsfolkene med sikkerhed, at noget er forsøgt fjernet. Efter én af de natlige gravninger fandt museets detektormand næste dag en løs mønt på stien, som ikke havde været der før - og som derfor må være tabt af slubberterne.

Kavaleriet kom

VejleMuseerne understreger, at det er forbudt at udføre undersøgelser med detektor uden tilladelse fra grundens ejer.

De gentagne røvergravninger fik museet til at sætte kavaleriet ind i form af en gravemaskine i stedet for skovle. Det viste sig nemlig, at nogle af mønterne lå temmelig dybt i det tunge ler, og at spredningen af dem er noget større end ventet.

Gravemaskinen skrabede tynde jordlag af, og for hvert skrab gik detektormanden over stedet for at fange eventuelle mønter. Og der blev ved med at dukke flere op. Mellemtotalen på 2000 mønter voksede til 2300, til 2600 med fem ekstra guldmønter og sluttelig altså til cirka 2750 styk.

- Jordskred og jordarbejder i området har slettet den præcise nedgravningsplet for skatten og splittet den ad for måske 8-10 år siden. Jeg tror dog, vi højst er et par meter fra det sted, hvor mønterne i sin tid blev gravet ned. Vi har fået meldinger om, at der tidligere har været en kildekalkformation i området i stil med "Grejs Klipper". Det kan have været udgangspunkt for den person, der har gravet mønterne ned.

At bruge et træ som kendemærke kan være vanskeligt, hvis der har været bevoksning den gang, forklarer Anders Horsbøl Nielsen.

Dén, der har "indsat" sølvmønterne i bankerne ned mod den gamle vej nordvestud af Vejle, kunne jo glemme, hvilket træ man havde regnet ud fra, især, hvis det skulle gå hurtigt med nedgravningen. Uanset, hvem der gravede formuen ned - en købmand eller nogle, der havde plyndret en købmand - blev mønterne ikke til glæde for vedkommende, som jo i sagens natur aldrig vendte tilbage for at hente sin opsparing.

Sølvskat på sølvplads

  • Møntskatten fra Uhrhøj er det næststørste fund, der er gjort fra første halvdel af 1400-tallet.
  • Den største skat er fundet i Møllegade i Svendborg, hvor der kom 3830 mønter frem.
  • Uhrhøjskatten fra Vejle er nu oppe på cirka 2750 styk af sølv og otte af guld, og det vil kunne forventes, at totalen stiger en smule.
  • Den tredjestørste bunke mønter er fundet i Storegade i Stege, hvor der kom 1606 styk frem.

Udstilles igen i 2020

Selv om fundet blev mere end tredoblet i omfang, har det ikke ændret på vurderingen af, at skatten er gravet ned en gang mellem 1424 og cirka 1440-1450.

Det har været meget populært at se de udstillede mønter i Spinderihallerne. Derfor har museet aftalt med Nationalmuseet, at skatten bliver i Vejle og udstilles igen efter nytår. Den er pillet ned nu, fordi der skulle vises noget andet.

Guldmønterne har hidtil ikke været vist, fordi montrerne ikke var sikret nok mod tyveri.

Museumsinspektør Anders Horsbøl Nielsen forventer, at der kan skylles enkelte mønter frem i årene, der kommer. Derfor vil Gl. Jellingvej-stierne på Uhrhøj også være et område, VejleMuseerne vil have fokus på fremover, hver gang kommunen vil gøre noget i området, for eksempel stabilgruslaget på stien skal vedligeholdes.

Arkæolog Kasper Terp Høgsberg til venstre og detektorfører Jim Dølby studerer de fem ekstra guldmønter, der kom frem i de sidste dages gravninger efter Uhrhøjskatten. Foto: Leif Baun
Guld! I alt er der fundet otte guldmønter i Uhrhøjfundet, hvoraf de syv er lybske gylden - altså slået i Lübeck. Foto: VejleMuseerne
Eksempler på sølvmønter fra Uhrhøjskatten. Dem skal man holde snitterne fra, for de kan være tyvegods fra Uhrhøjskatten, hvis de ses uden for museumsverdenens mure. Foto: VejleMuseerne
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Lindeballe kantes ind med lindetræer

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce