Annonce
Vejle

Uartigt lyssignal driller bilisterne: Nu skal det være slut, lover Vejdirektoratet

På dette foto virker lyssignalet upåklageligt - men det har bestemt ikke været tilfældet hver dag i den seneste tid. Foto: Google
I dagevis har der været problemer med signalet i et af Vejles vigtigste kryds - nu håber de ansvarlige, at det vil arte sig.

Vejle: Bilister i et af Vejles mest centrale lyskryds har været tvunget til at være ekstra hensynsfulde og agtpågivende i den seneste tid.

Gang på gang er lyssignalet ved Fredericiavej, Damhaven, Koldingvej og Sønderbrogade gået i sort. I den situation gælder de almindelige vigepligtsregler, men det kan være svært at overskue i et kryds, der passeres af mere end 20.000 biler i døgnet.

Da Fredericiavej og Damhaven er en del at statsvejnettet, er det Vejdirektoratet, der har ansvaret for lyssignalet. Og her er afdelingsleder Lene Krull godt klar over, at situationen ikke har været optimal.

- Vi har haft montører ude ved signalet mange gange i løbet af den seneste uge. De har fået signalet i gang, men så har vi oplevet, at det er gået i sort igen efter et par timer. Det skete blandt andet tirsdag, fortæller afdelingslederen.

Annonce

Radikal beslutning

Onsdag tog Vejdirektoratet så en beslutning om at skifte alle de såkaldte klemmerækker på signalmasterne. Erfaringen viser, at fejl ofte gemmer sig der, når vejret er så fugtigt, som det har været dette efterår. Samtidig blev to fodgængertryk skiftet:

- Og siden har vi ikke fået fejlmeldinger, lød det torsdag fra Lene Krull.

Selve styresystemet til lyssignalet synger på sidste vers. Det står til udskiftning næste år på Vejdirektoratets investeringsplan. Udskiftningen skal være med til at sikre en mere stabil drift, så trafikkanterne ikke behøver liste sig igennem et kryds uden grønne, gule og røde lys at rette sig efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børkop

- Så er vi i gang

Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce