Annonce
Danmark

Ud med de gamle, ind med de nye: Søndag træder nye regler om brændeovne i kraft

De gamle brændeovne skal så småt skrottes eller skiftes ud med nyere modeller. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Køber du ny bolig efter 1. august 2021, skal du være opmærksom på, om boligen har en brændeovn. Hvis det er tilfældet, og brændeovnen er fra før 2003, er det nemlig dit ansvar at skille dig af med den inden for det første år.

Hygge: Nok er det ikke årstiden for timevis af hygge foran en lun brændeovn med en kop varm kakao mellem hænderne. Ikke desto mindre er brændeovnene netop nu højst aktuelle at tale om.

Søndag den 1. august træder nemlig et nyt stykke lovgivning i kraft.

De nye regler dikterer, at hvis man køber bolig et sted i Danmark, hvor der i forvejen står en brændeovn, som er produceret før 2003, er man som boligens nye ejer forpligtet til enten at skrotte brændeovnen eller udskifte den.

Annonce

Lovgivningen blev stemt igennem allerede sidste år, og blandt de helt tunge argumenter for forslaget var - og er fortsat - at brændeovne er skyld i omkring 70 procent af partikelforureningen i Danmark. Gamle brændeovne udleder i tillæg op mod fem gange så mange partikler som nye brændeovne på grund af den teknologiske udvikling.

Tilsammen er partiklerne, der kommer fra de danske brændeovne, hvert eneste år skyld i flere end 400 dødsfald. Partiklerne i luften kan nemlig resultere i både hjertekarsygdomme og luftvejslidelser.

Det betyder loven

Helt konkret betyder den nye lovgivning, at man som køber af et hus fra 1. august 2021 i forbindelse med tinglysning af den nye bolig er forpligtet til at oplyse, om boligen har en brændeovn eller en pejseindsats og hvornår den i så fald er produceret.

Sådan tænder du rigtigt op

Miljøstyrelsen har udarbejdet en række gode råd til, hvordan du tænder rigtigt op i brændeovnen. Følger du dem, forurener du også luften mindre og undgår nogle af de farlige partikler, der ellers kan fremkomme.

  • Tænd op i brændeovnen fra toppen - ikke fra bunden. Ligesom et stearinlys skal flammerne arbejde sig oppefra og ned.
  • Brug kun tørt træ, når du fyrer op. Hold dig fra reklamer, behandlet træ og vådt træ.
  • Sørg for, at ilden får nok luft. Skru først ned for ilten, når flammerne er blevet lysere.
  • Fyr kun lidt ad gangen og undgå store stykker træ.
  • Tjek røgen udenfor. Den skal være næsten usynlig, må ikke lugte grimt, og der må ikke være for meget af den.

Er brændeovnen eller pejseindsatsen produceret tidligere end den 1. januar 2003, skal den enten skrottes eller udskiftes med en nyere model. Er den produceret efter den 1. januar 2003, kan den til gengæld blive stående uden problemer.

En gammel brændeovn skal være udskiftet senest et år efter overtagelse af boligen. Sker det ikke inden tidsfristens udløb, kan Miljøstyrelsen komme med sanktioner og i værste fald udstede administrative tvangsbøder på 5000 kroner.

Som med så mange andre regler er der dog også undtagelser ved denne nye lovgivning. Eksempelvis kan antikke kakkelovne fortsat få lov at blive stående.


Den her indsats et første skridt herhjemme, og samlet set er vurderingen, at det indenfor de første 10 år vil betyde en udskiftning af 55.000 brændeovne.

Miljøminister Lea Wermelin (S), februar 2020


Det kan dog på nogle brændeovne være svært at se, hvornår de er producerede og dermed dokumentere alderen. Ifølge Miljøstyrelsen er ovnen produceret efter 2003, hvis den er svanemærket eller har en såkaldt prøvningsattest. Man kan dog også spørge sin skorstensfejer eller en anden fagperson, som kan vurdere alderen og udfylde en erklæring, som du som køber kan bruge som dokumentation.

Annonce

Tusindvis af ovne

I alt står der i omegnen af 700.000 brændeovne rundt omkring i Danmark i dag, og af dem er cirka 260.000 produceret før 2003.

Miljøstyrelsen forventer, at omkring 12.000 brændeovne skal udskiftes som følge af loven i løbet af det første år. Derefter forventes det, at antallet af udskiftninger vil falde.

I februar 2020 spurgte Avisen Danmarks journalist derfor miljøminister Lea Wermelin (S), om den nye lovgivning er effektiv nok. Til det svarede ministeren:

- Det er som sagt første skridt, og derfor er det vigtigt at sige, at vi ikke er i mål i forhold til den luftforurening, der er i Danmark med det her forslag. Det kommer vi blandt andet ikke, fordi en stor del af luftforureningen kommer fra udlandet. Derfor kræver det, at vi skruer på mange knapper, hvis vi vil begrænse luftforureningen. Den her indsats et første skridt herhjemme, og samlet set er vurderingen, at det indenfor de første 10 år vil betyde en udskiftning af 55.000 brændeovne.

Annonce
Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Danmark For abonnenter

Veninden om dronning Margrethe: 'Prins Henrik var syg i meget længere tid, end man ved. Det blev nogle rigtig hårde år for hende. Men hun beklagede sig aldrig'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Annonce