Annonce
Debat

Udbredelse af corona i indvandrermiljøer kan true genåbningen

Corona: Dansk Folkeparti har længe efterlyst tal for udbredelse af smitte blandt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. De er nu endeligt kommet.

Tallene viser, at corona-smitten hos yngre efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande er tre gange så høj som hos etniske danskere i samme aldersgruppe. Det fremgik også, at 18 procent af dem, der er testet positivt for coronavirus, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, men kun udgør ni procent af befolkningen.

Denne befolkningsgruppe er således klart overrepræsenteret blandt coronasmittede. At ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er overrepræsenteret blandt smittede kommer ikke som en overraskelse. Helt tilbage i marts kunne Belgien oplyse, at personer med tyrkisk baggrund udgjorde op mod halvdelen af alle coronapatienter på nogle hospitaler i den flamske del af landet. Lignende undersøgelser fra Sverige og Storbritannien har også vist, at etniske minoriteter er overrepræsenteret blandt coronasmittede og blandt dødsofre for smitten.

Der har været mange forklaringer på denne overrepræsentation. En af dem er, at indvandrere og efterkommere ofte bor flere på samme adresse, og derfor har en større risiko for at blive smittet. Men det er næppe den eneste forklaring. Der er ingen tvivl om, at en væsentlig årsag er, at visse etniske grupper ganske enkelt ikke følger med i, hvad der foregår her i landet, fordi de lever i parallelsamfund, og at de ikke gider at overholde de regler, som kommer fra myndighederne. Det er et kæmpe problem for resten af landet, fordi grundlaget for genåbningen af Danmark risikerer at skride, når nogle grupper opfører sig uansvarligt.

Det har vi set i indvandrermiljøet, hvor en stor gruppe muslimer eksempelvis var samlet til fælles bøn ved Gellerupparken. Indvandrermiljøer, hvor smittetallet er højt, må tage sig sammen og udvise ansvarlighed og samfundssind. Ellers truer det genåbningen af vores land. Desværre tror jeg ikke det vil ske. Det virker som om, at der er nogle i visse etniske grupper, der hverken kan eller vil efterleve de regler som resten af danskerne følger.

Pia Kjærsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce