Annonce
Debat

Udover at spille matador fra baronens seng insisterer han også på at være admiralen, der aldrig står til søs

Lars Therkelsen. Privatfoto

Læserbrev: Lad mig slå en ting fast med det samme: Et karré-projekt på Posthusgrunden i Vejle med 350 procent bebyggelse er en fantasi, der bør høre 1930'erne til, og de 200 millioner kroner, der skal ødes væk på Gammelhavn-vejprojektet, tilhører en trafikkultur fra forrige årtusinde og er samtidig total overflødiggjort af tunnelprojektet på havnen.

At kommunen ikke selv køber grunden for 100 millioner kroner, sparer udgifterne til alt skramlet og udskriver en arkitektkonkurrence for grundstykket, er over min fatteevne.

Det synes, som byrådets mål alene er at stuve så mange mennesker ind på så lidt plads som muligt - som grise i en sti, hvilket både er absurd og farligt i disse pandemitider. Der er nul visioner for at gøre en fremtidig Vejle by attraktiv.

Annonce

Af byrådets ukvalificerede 15 flertalsstemmer for projektet er 11 fra oplandet og fire inden for bygrænsen, hvilket er ganske kuriøst, og det kan ikke undskyldes med, at landboerne synes, vejlenserne bestemmer, hvor højlydt chefredaktør Madsen end søger at bringe den sang til torvs fra hængekøjen i søndagens avis.

Det stopper dog ikke os i Alternativet for alligevel at tage påstanden seriøst, for Vejle-drengen Løkkes kommunalreform var en skidt ting for nærdemokratiet.

Eksempelvis prøver Ikast-Brande nu at opstille tre kæmpe vindmøller lige uden for kommunegrænsen ved Thyregod. Selvfølgelig har Vejle Kommune lavet en indsigelse, men borgmesteren er som sædvanlig selv tavs.


Det synes, som byrådets mål alene er at stuve så mange mennesker ind på så lidt plads som muligt - som grise i en sti.

Lars Therkelsen


Ikke at han har nogen form for troværdighed med den kraft, han farer frem for at gennemtvinge posthus-projektet mod lokalt Vejle-flertal, men der begynder efterhånden at tegne sig et mønster.

Ud over at spille matador fra baronens seng insisterer han også på at være admiralen, der aldrig står til søs, men lader chefredaktøren samt gruppeformanden stå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce