Annonce
Rejser

Udstilling om DR-julekalendere: Et samlingspunkt, der binder generationer sammen

Dukkerne fra ”Vinterby Øster”. PR-foto: Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot i Hillerød er i samarbejde med DR klar med ”Jul på slottet”, der er en særudstilling, som sætter fokus på DR-julekalendernes historie. Ifølge museumsdirektør Mette Skougaard er julekalenderne et referencepunkt, der binder generationer af danskere sammen.

- Hvorfor er det relevant at tilbyde museets gæster en særudstilling om DR’s julekalendere?

- Siden 1962 har DR sendt julekalendere i tv. Mange generationer er vokset op med de elskede figurer fra Magnus Tagmus til ”Julefeber” og alle de andre. Man har selv set dem som barn og siden sammen med børn og børnebørn. Julekalenderne er et referencepunkt, der binder generationer af danskere sammen.

Fra ”Absalons Hemmelighed”. PR-foto: Det Nationalhistoriske Museum

- Hvordan er udstillingen bygget op?

Annonce

- Udstillingen vises i flere af slottets stuer og sale, og den er bygget op med tableauer og montrer, hvor man ser kostumer, dukker fra de populære 70’er-kalendere og vigtige rekvisitter, som har spillet en rolle i handlingerne. Man kan også se alle de U-landskalendere, der har hængt i mange hjem, og hvor man hver dag i december indtil juleaften har åbnet en låge.

”Ramajetternes Jul”. PR-foto: Det Nationalhistoriske Museum


- Hvilken betydning har tv-julekalendere for danskerne?

- Vi har alle set mange af julekalenderne, og de er et samlingspunkt for familierne om noget, vi alle kan tale med om. Vi har alle vores yndlingskalendere, og dem, vi måske bryder os mindre om, og de er for hver enkelt forbundet med mange andre minder fra den tid, hvor vi fulgte med i dem.

- Hvordan har de udviklet sig gennem tiden?

- I starten var julekalenderne primært henvendt til børn, måske endda især de yngre børn, men med tiden er handlingerne blevet mere komplekse, og man har også vist flere julekalendere for at være sikker på, at de forskellige målgrupper blev tilgodeset. Mange af de tidlige kalendere var med dukker, der efterhånden udviklede sig til at agere i hele byer. Senere er julekalenderne blevet mere inspireret af fantasy-genren, hvor det eventyrlige og almenmenneskelige står mere centralt i forhold til det mere traditionelt juleagtige.

”Jul på slottet”

I december viser Frederiksborg Slot i samarbejde med DR en stor særudstilling ”Jul på slottet”, der er et gensyn med DR’s julekalendere.

Udstillingen viser blandt andet dragter og rekvisitter fra de populære julekalendere.

”Jul på slottet” kan opleves fra 27. november til 31. december.

På de fire adventssøndage fra klokken 13.30 kan familie og børn desuden komme i Frederiksborg Nisseskole og lære om julens traditioner.

Derudover byder december på udstilling af juleduge og pragtkabinetter, når museet udstiller sjældne silkebroderede lærredsduge, som blev skabt af danske adelskvinder i 1600-årene. Lågerne på museets pragtkabinetter fra 1600-1700-årene bliver også åbnet og byder på en hemmelig verden, når små spejlkabinetter og skuffer kommer til syne.

Entréen koster 75 kroner for voksne, 20 kroner for børn på 6-15 år og børn under fem år kommer gratis ind.

Adressen er Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot 10, 3400 Hillerød.

Læs mere på www.dnm.dk.

Dragter fra ”Pagten”. PR-foto: Det Nationalhistoriske Museum
Fra ”Tidsrejsen”. PR-foto: Det Nationalhistoriske Museum
Fra julekalenderen ”Nissebanden”. PR-foto: Det Nationalhistoriske Museum

- Er der nogle fællestræk eller eksempler på, at julekalenderne skiller sig ud fra hinanden?

- Hvor de første julekalendere fokuserede mere entydigt på julehyggen - eller faren for at denne skulle forsvinde - er de senere årtiers historier blevet mere rettet også mod vanskeligere problemstillinger som blandt andet mobning og sorg.

Mange af de tidlige kalendere var med dukker, der efterhånden udviklede sig til at agere i hele byer. Senere er julekalenderne blevet mere inspireret af fantasy-genren, hvor det eventyrlige og almenmenneskelige står mere centralt i forhold til det mere traditionelt juleagtige.

Mette Skougaard, direktør ved Det Nationalhistoriske Museum


Annonce
Børkop For abonnenter

Kæmpe solcelleanlæg er måske på vej til kommunen: Vil fylde mere end 300 fodboldbaner

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Opkøb: Juliane fra Vejle har styr på stængerne - og udvider nu forretningen

Vejle For abonnenter

Minister svarer på kommunaldirektørs fald under julefrokost: Eksborgmester trækker byrådet ind i sagen

Erhverv

Vejles 3F-formand står fast på kritik af avisafsløring: 'B.T. er gået langt over grænsen, og der har ikke været en finger at sætte på Pers arbejde'

LEDER For abonnenter

Du tager fejl, Martin: Selvfølgelig kommer en fagforeningsboss' privatliv medlemmerne ved. Det hedder demokrati, kammerater!

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Vejle For abonnenter

3F-formand til krisemøde, byråd trækkes ind i kommunaldirektørens fald, corona-smitten stikker fuldstændig af, stor rabat på kendt ejendom - og kritik af altmuligmand: Læs de seneste nyheder fra Vejle på blot fem minutter

Ny direktør skal vende minus til plus: Står det til Allan skal hele verden kende til Help Care Companys patenterede øjenskyl

Erhverv

Altmuligmand i Jelling er ked af avisartikel om snyd: 'Folk går og snakker om mig i byen'

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

Vejle Boldklub

VB er rejst langt mod syd efter bedre vejr og baner: Træningen aflyst på grund af snevejr

Vejle Boldklub For abonnenter

VB-truppen har stadig mangler: Her er tre steder, VB skal forstærke sig

Jelling

Lasse Emils møde med familie fra Kenya gjorde stort indtryk: - Det nytter, når vi hjælper

Annonce