Annonce
Hedensted

Udvalgsformand beklager opdragelsesbreve i e-boks: Det er for voldsomt

Ole Vind (V) vil gerne gøre "Klar til læring"-materialet mere synligt for forældre, men han erkender, at e-boks ikke er den rigtige kanal. Arkivfoto: Martin Ravn
"Klar til læring"-materialet er tænkt som inspiration, og e-boks er ikke den rette kanal, siger formand for læringsudvalget Ole Vind (V).
Annonce

Hedensted: Mange forældre efterspørger inspiration til opdragelsen, og det er netop det, Hedensted Kommunes "Klar til læring"-materiale forsøger at give.

Det fortæller formand for kommunens udvalg for læring, Ole Vind (V), som har været med til at beslutte, at materialet skal være mere synligt for forældre.

Som et nyt tiltag er der sendt breve ud til forældrenes e-boks med opdragelsesbudskaber og link til videoer om, hvordan man kan støtte sine børn i at opnå nogle af de kompetencer, der ifølge kommunen er vigtige for at opnå læring og et godt liv.

Men e-boks er ikke den rette kanal, erkender Ole Vind, da Folkebladet kontakter ham.

- Vi ville gerne gøre materialet mere synligt og let tilgængeligt, men e-boks er måske lige voldsomt nok. Jeg tænker, at Aula er en bedre kanal til det, siger Ole Vind.

Vi vil gerne give inspiration til forældre, men vi ønsker ikke at pådutte nogen noget. Det er forældrenes børn, og de bestemmer selv, hvordan de vil opdrage dem.

Ole Vind (V)

Annonce

Ikke et krav - kun inspiration

Folkebladet har snakket med en mor, der mener, at brevene i e-boks sender et signal om, at hun og hendes børn er "forkerte", hvis de ikke kan sætte kryds ved de syv kompetencer, kommunen anbefaler, men sådan er det slet ikke tænkt, siger Ole Vind.

- Det, vi gerne vil opnå, er, at forældre får mulighed for at få inspiration, og jeg er ked af, hvis nogen opfatter det anderledes. Hvis e-boks får folk til at opfatte det som et krav eller en pådutning om, hvordan de skal opdrage deres børn, så skal budskabet ikke ud via e-boks, understreger han.

Ole Vind fortæller, at "Klar til læring" som udgangspunkt er noget, man arbejder med i kommunens skoler og børnepasningsordninger, og at der er lavet en hjemmeside med blandt andet videoer, men at mange forældre ikke kender til den.

- Vi har gennem samarbejde med blandt andet forældrebestyrelser i skoler og børnehaver fundet frem til, hvilke syv kompetencer vi gerne vil have fokus på i læringsmiljøet i Hedensted Kommune. Den information vil vi gerne gøre mere synlig for forældre, siger Ole Vind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce