Annonce
Alarm 112

Uheld spærrede overhalingsbane på Sønderjyske Motorvej: Politiet advarer om glatte veje

- Kør forsigtigt derude, og vær opmærksom på, at vejene kan være glatte, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter. Foto: Kim Haugaard
Annonce

Haderslev: Et færdselsuheld spærrede onsdag eftermiddag overhalingsbanen ved Sønderjyske Motorvej omkring Haderslev N.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Uheldet skete omkring klokken 15.40, da en bilist kørte ind i autoværnet i midterrabatten, oplyser vagtchefen til JydskeVestkysten.

Bilen holdt efterfølgende i overhalingsbanen og spærrede vejen i omkring en time, mens politi og oprydningskøretøj arbejdede på stedet.

Det får Syd- og Sønderjyllands Politi til at komme med en opfordring på Twitter.

- Kør forsigtigt derude, og vær opmærksom på, at vejene kan være glatte, skriver vagtchefen.

Ingen personer kom til skade i ulykken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce