Annonce
Alarm 112

Uheld ved Horsens Syd: Trafikken er forsinket med 25 minutter

Et uheld i nordgående vognbane satte onsdag eftermiddag en prop i den i forvejen tætte koncert-trafik på E45 syd for Horsens. Arkivfoto
Et uheld på E45 forsinkede midt på eftermiddagen den i forvejen tætte koncert-trafik yderligere på E45. Begge spor er snart åbne igen, lyder det fra Vejdirektoratet.

Horsens: Klokken 15.34 fandt et mindre trafikuheld sted på E45's regnglatte veje på strækningen mellem Hedensted og Horsens Syd i nordgående retning. Det sker, mens det store rykind til onsdagens koncerter i Horsens er i fuld gang.

Vejdirektoratet oplyser, er man endnu ikke har nogen oplysninger om, hvordan ulykken er opstået, men vurderer, at der er tale om et mindre uheld.

- Lige i øjeblikket er der selvfølgelig ekstra ventetid på grund af den kødannelse, det har medført. Ventetiden har været oppe 35 minutter, men er allerede nede på 25. Umiddelbart ser det ud som om, det begynder at glide fint igen, siger Britt Osted Nielsen fra Vejdirektoratets trafikcenter.

Knap en time efter uheldet er oprydningsarbejdet i fuld gang, og Vejdirektoratet vurderer, at begge spor vil være åbne igen inden længe.

Kort før klokken 16.30 er den gal igen - denne gang i sydgående retning fra Horsens mod Vejle ved Hedensted. Dette uheld forventes tidligt ryddet klokken 17.30.

I aften åbner Casa Arena for årets sidste megakoncert med superstjernen Pink.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smæk for skillingerne: Bokselandskamp i Vejle

Annonce