Annonce
Vejle

Ukendte og oversete - ny bog henter unik kirkekunst frem i lyset

I Nørup Kirke findes denne fine illustration af Noahs Ark, som er strandet på en klippe, og duen, som kommer flyvende med en oliegren i næbbet. Verset over billedet sætter motivet ind i et større perspektiv: "Ej nogen modgangs vand / ej fristelser og fare / kan skade den som Gud / af nåde vil bevare." Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm

Engum og Nørup kirker, samt klosterkirken i Horsens og Sortebrødrekirken i Viborg rummer masser af emblem-malerier fra 1700-årene. Teologen Erik A. Nielsen fortæller historien om "en rigt illustreret billedbog".

Horsens: "Stort set ukendte", "oversete af forskningen", "miskendte af kirkerne" - og alligevel væsentlige bidrag til både kunsthistorien og til forståelsen af 1700-årenes opfattelse af kristendommen.

Ordene er hentet fra "Gådetale" - en ny bog fra den ansete teolog og professor Erik A. Nielsen. De handler om de såkaldte emblemer - opbyggelige malerier, der findes specielt i fire jyske kirker: Klosterkirken i Horsens, Sortebrødrekirken (Søndre Sogns Kirke) i Viborg, Engum Kirke og Nørup Kirke.

Når man træder ind i eksempelvis Klosterkirken i Horsens, er der da også så meget andet, som fanger blikket, for udsmykningen er righoldig. Men den unikke skat befinder sig på lågerne til stolestaderne: i alt 160 malerier, som Erik A. Nielsen med den nye bog vil hente frem i opmærksomhedens lys - sammen med de 196 malerier i Viborg, de 35 i Engum og de 38 i Nørup.

Annonce

Hvad der her fremlægges, er en rigt illustreret billedbog med nogle af de mærkværdigste billeder, vores civilisation har skabt.

Fra forordet til "Gådetale"
Kirken i Nørup er kommet med på et af malerierne i kirken. Som Erik A. Nielsen skriver: "Fra sin fjerne oldtid peger Jesus på kirken i Nørup. Selv udpeges han af disciplen bag ved ham." Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm

Kringlede budskaber

Emblemerne, som malerierne kaldes, afløste i 1500-1700-årene de velkendte kalkmalerier. Men hvor kalkmalerierne fortæller historierne ligefremt, til tider barnligt, er emblemerne "mere kringlede", som Erik A. Nielsen skriver.

"De er ikke blot billeder, men spørger samtidig, hvad et billede er, og forsøger at præcisere, hvorledes det kan nyttiggøres i en moderne tilværelse," fortsætter han og læner ordene op ad 1700-tallets anderledes sansning og tænkning. For emblemerne illustrerer ikke blot Bibelens historier; de har også et budskab og "blander sig i menneskers livsførelse".

Så når et af emblemerne i Klosterkirken i Horsens viser et sejlskib med ødelagte sejl efter en storm, er det vigtigt også at bemærke de to lysende stjerner og morgenrøden i horisonten.

For stjernerne viser vej mod morgenrøden og illustrerer dermed Guds omsorg for den nødstedte. Som det udtrykkes i et lille vers under maleriet: "Gud selv os tænkte på / et lys lod han opgå".

I Engum Kirke er Jakob i kamp med englen. Motivet illustrerer ikke kun en velkendt histotie fra Bibelen, men symboliserer også kampen mellem den anfægtede kristne og den himmelske brudgom, det vil sige Gud. Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm

Thrane og Møller

Selv om der er langt fra Horsens og Vejle til Viborg, hænger malerierne i de fire kirker sammen med den horsensianske 1700-tals matador Gehrdt de Lichtenberg som det samlende punkt.

Han hyrede maleren Mogens Christian Thrane til at male billederne i Klosterkirken i Horsens og i Nørup.

Thrane levede det meste af sit virksomme liv i Randers, men flyttede i de sidste år, før han døde i 1764, til Viborg - og han er også mesteren bag malerierne i Sortebrødrekirken i Viborg.

Han "drev det måske første danske maler-atelier uden for København og kom til at sætte sit præg på adskillige jyske landsby- og købstadskirker", skriver Erik A. Nielsen og fortæller om altertavler i adskillige kirker.

En af eleverne på værkstedet var Henrik Møller - og han er manden bag emblemerne i Engum Kirke.

"I min Faders hus" står der som overskrift på dette maleri fra Engum Kirke. Huset, omgivet af grønt og med en blå himmel som baggrund, er hævet over en tom jord med visne træstubbe. Menneskets jord mod Guds himmel. Og nedenunder maleriet bønnen: "Et hus og sted i Himmerig / O, Jesus og bered for mig". Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm

Tråde ud i Europa

Hele denne historie er med i "Gådetale" sammen med en længere gennemgang af baggrunden for emblemerne, blandt andet om den tyske præst Daniel Cramer, som i 1617 udgav en bog med hellige emblemer, hvorfra Thrane og Møller hentede mange af deres motiver. På den måde knyttes også tråde fra de fire kirker til den europæiske kunsthistorie.

Alt dette placerer Erik A. Nielsen som første del i den 418 sider store og meget grundige bog. Anden del er "Billedbogen", hvor han opbygger en lille billedbibel med emblemerne - fra skabelsen over Det Ny Testamentes beretninger om Jesus til det himmelske Jerusalem. Fulgt af en lille encyklopædi om planter, fugle, pattedyr og andre elementer i billederne. Blandt andet nogle af datidens nye opfindelser - kikkerten, kompasset, uret - som nu får plads i den livsvejledning, som malerierne også er.

"Gådetale" er udgivet af Gyldendal.

I Klosterkirken i Horsens knæler en mand eller kvinde foran Jesus. Over maleriet står en henvisning til Johannes-evangeliets kapitel 6, vers 37, der bl.a. siger, at "den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort". Det udtrykkes også i verset under motivet: "Ej nogen vises hen (bort, red.) / som søger denne ven." Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm
I Klosterkirken i Horsens finder man dette skib i havsnød - med stjerner på himlen til at lede vej og en gryende dag i horisonten. I Esajas-bibelstedet , der henvises til øverst, siges bl.a.: "Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet". Og nedenunder tolkes det i de to linjer: "Gud selv os tænkte på / Et lys lod han opgå." Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm
Malerierne i Sortebrødrekirken i Viborg skiller sig ud ved ikke at være malet efter 1700-tallets bøger med emblemer. Her har maleren Mogens Christian Thrane været mere på egen bane, bl.a. med dette velkendte motiv: den barmhjertige samaritaner, som hjælper manden, der er blevet overfaldet af røvere. Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm
Også den korsfæstede Kristus finder man i Sortebrødrekirken i Viborg - ikke omgivet af de to røvere, men helt alene i landskabet. Mogens Christian Thrane er blevet snydt lidt af pladsen over motivet. Med store bogstaver står "Jeg vil ikke rose mig af nogen ting uden af min" - og klemt ind nedenunder fortsættelsen: "Herres Jesu Kristi kors." Maleriet er et af mange, som Erik A. Nielsen bruger til at illustrere, hvordan man kan sætte en billedbibel sammen ud fra de mange emblem-malerier. Foto fra bogen: Bjarne Sandstrøm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

De hjemløse og byens andre udsatte savner et værested om aftenen

Annonce