Annonce
Hedensted

Gademusik Festival vender - formentlig - tilbage næste år

Flere tusinde kunstnere og publikumer troppede typisk på i Uldum, når der var Gademusik Festival. Den chance får de formentlig igen næste år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Bestyrelsen bag Uldum Gademusik Festival arbejder i kulissen på at genoptage Flemming Sønderups "tossede" idé.

Uldum: Som følge af arrangør Flemming Sønderups sygdom og efterfølgende død sidste måned, var Uldum Gademusik Festival i år afløst af en sommerfest i byen.

Og selvom der var bred enighed om, at erhvervsforeningens initiativ - trods kedeligt vejr og endnu kedeligere omstændigheder - var en succes, kan det sagtens ende med at blive en engangsforestilling.

Bestyrelsen i Uldum Gademusik Festival skriver nemlig på Facebook, at de de håber på at kunne genoptage den "tossede" idé, Flemming Sønderup vakte til live for 24 år siden.

- Det var bestemt ikke en nem beslutning at aflyse festivalen, men en samlet bestyrelse var enig om, at ressourcerne ikke rakte til, med så kort varsel, at overtage Flemmings mange opgaver. Selvom vi har været helt tavse de sidste mange måneder, så er der alligevel blevet arbejdet i kulissen. Bestyrelsen arbejder på, at vi vender tilbage næste år - som altid, den første lørdag i juli, siger bestyrelsen.

Sidste år trak Uldum Gademusik Festival ca. 1000 kunstnere og gøglere til fra ind- og udland, og den ene dag voksede indbyggertallet i Uldum gerne til fire-dobbelt størrelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Fra ondt til værre: Gammelhavn vil være lukket i månedsvis, forudser Trefor-direktør

Annonce