Annonce
Ikast-Brande

Ulmende oprør: Forældre raser over afskedigelser og nedskæringer i skole og børnehave

Sidste år var der fest ved indvielsen af den nye hovedbygning på Nørre Snede Skole. Men nu er stemningen ikke så festlig. Arkivfoto: Mette Mørk
Stram økonomi betyder, at Nr. Snede Skole må afskedige lærere, og børnehave oplever udskiftning blandt personalet og trivselsproblemer.

Nr. Snede: Mange forældre i Nørre Snede går rundt med store panderynker i disse dage. På Nørre Snede Skole er tre populære klasselærere i indskolingen blevet afskediget, og det har bekymret forældrene og ikke mindst børnene.

I børnehaven Skovhuset er der også problemer. I længere tid har forældre med børn i Skovhuset oplevet, at der har været kraftig udskiftning blandt personalet og uro i ledelsen, og at pædagogerne har været fortravlede og stressede og ikke haft tid nok til børnene.

- Medarbejderne i Skovhuset siger selv, at det er ren overlevelse. Der har været stor udskiftning blandt personalet. Medarbejderne har ikke tid nok til børnene, og det betyder, at der opstår flere voldsomme episoder, og det breder sig. Den anden dag kom min datter hjem fra børnehaven og sagde: "Det har været en god dag i børnehaven... jeg blev ikke slået", fortæller Charlotte Akita Dahl, der har en seks-årig datter, der går i Skovhuset og som nu skal starte i skole.

Annonce
Stemningen er rødglødende.

Mette Bylling Pinto, mor til tre børn

Oprørte børn i skolen

Uroen omkring Skovhuset har stået på i et stykke tid, og der er også problemer på Nørre Snede Skole. Tidligere på året sagde lærerenes daværende tillidsmand op i protest over afskedigelser og dårlig økonomi, og nu er der oprør blandt forældrene, da skolen som nævnt må sige farvel til tre klasselærere i indskolingen.

- Jeg har grædende børn herhjemme. De er så oprørte over det, fortæller Mette Bylling Pinto, der har tre børn, der går på Nørre Snede Skole.

Mette Bylling Pinto, der selv er uddannet skolelærer og nu studerer pædagogik på universitet, understreger, at det kan få meget alvorlige konsekvenser for børnene, når de i den grad bliver udsat for nedskæringer i børnehave og skole. Siden 2016 er der blevet afskediget i alt 12 fuldtidsmedarbejdere på Nørre Snede Skole, oplyser hun.

- Der er sårbare børn, der slet ikke kan overskue alt det her. Vi risikerer at få børn, der får problemer med tilknytning til voksne. Det bliver rent ud sagt pissedyrt at rette op på! Jeg har skrevet til samtlige medlemmer i kommunens børne- og undervisningsudvalg, og de svarer næsten allesammen noget i stil med: "Vi hører, hvad du siger". Det kan jeg ikke bruge til noget. Regeringen påstår, der er tilført penge til børneområdet, men jeg kan da se, at vores skattepenge ikke er blevet brugt på børneområdet herude. For mig at se har vores politikere ikke styr på det. Jeg fik dog et fornuftigt svar fra Kirsten York Helms, der fortæller, at hun er meget bekymret for de konsekvenser, det her vil få, siger Mette Bylling Pinto.

- Det er ikke kun mig, der er på den anden ende. Stemningen er rødglødende, understreger hun.

Det kan Casper Ernstsen bekræfte. Han har tre børn på skolen, og de to yngste, der går i henholdsvis 3. B og 1. A, er begge meget kede af, at deres lærere forsvinder - og det er Casper Ernstsen også:

- Jeg blev rasende. 3. B må sige farvel til deres klasselærer Hans Verner, der er en ressourcestærk person, der virkelig har formået at vende en udfordret klasse. Min datter er meget berørt, og det blev ikke bedre af, at hendes hjælpelærer i matematik også blev fyret. Og så er det "dobbelt op" for os, for i 1. A må min yngste lærer sige farvel til sin klasselærer, der har sagt op, lyder det fra en både vred og bekymret far.

- Alene i dette skoleår har vi oplevet fem fyringer og to opsigelser. Der er noget galt, siger Casper Ernstsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Masser af juleaktiviteter i weekenden

Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Vejle

Rockerrapperen A'typisk droppet fra plakat til koncert i Løget

Annonce